Anmeldelse / Live / Søndag d. 06-05-2012 kl. 00:01

Marybell Katastrophy og Nils Frahm
Spot Festival, Musikhuset Aarhus, Store Sal,
lørdag d. 5. maj 2012

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Per Lange

GAFFA		5 stjerner
Læserne		5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Spændende møde vel eksekveret i musikalsk forårsforelskelse

Mødet mellem den tyske pianovirtuos Nils Frahm og danske Marybell Katastrophy, der er lidt sværere at placere i en genremæssig bås, var foregået forud for, at Spot Festival satte de to kunstnere sammen under interspot-initiativet, hvor danske kunstnere møder udenlandske, og det skulle da bestemt også vise sig at være et absolut fornuftigt match.

Nils Frahm præsenterer sig selv på underfundig vis og blærer sig med sin dåseøl, før han sætter sig bag flygelet og kæler for tangenterne, der sammen med Marie Højlunds stemme flot fylder store sal ud. Mere manipulerede toner tager over, og bringer associationer til luftbobler langt under havoverfladen. En association, der styrkes af det dybblå scenelys.

Trommer, synth og elektronik slutter sig til, og lidt tekniske vanskeligheder reddes ved at trække nummeret ud – ikke noget man lægger mærke til, hvis man lukker øjnene og fokuserer på musikken.

"Every Eye Is A Sun" imponerer med sin underspillede ro og buldrende dramatik. I "Heavy Industry" er man gået efter en Disney-agtig intro, og det lykkes til fulde – komplet med hygge-fløjteri fra Frahm.

Marybell Katastrophy er eminente på plade, og her i livesituationen med Nils Frahm som medspiller tilføjes der adskillige dimensioner til bandets særegne univers, der her synes at vokse og strække sig ud over stolerækkerne i rummet. Marybell og Frahm når kun seks numre , fordi de har nydt samarbejdet så meget, at numrene er blevet strakt, og både glæden ved hinandens selskab og modspil er da også til at mærke.

Efter "Behind My Lips" slutter seancen med en uøvet Frahm-komposition, hvor Højlund synger ned i flygelet og rasler med sin halskæde som perkussion. Hvis koncerten startede under vand, er vi nu oppe i de højere luftlag – trods turen ned i flygelet. Og gåsehuden er øjeblikkelig.

Man kunne sagtens have befundet sig i Frahm og Marybells fælles univers en rum tid endnu, og der skal ingen klager lyde herfra, såfremt de skulle få lyst til at dokumentere samarbejdet på plade.