Niki & The Dove
Instinct
Mercury |
Udkom 12. maj 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
2,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Arvtagerne til den svenske elektropoptrone efter Robyn og The Knife
Nydelsen ved den svenske duo Niki & The Doves debutalbum Instinct er et spørgsmål om indstilling. I en tid hvor popmusikken kan låne fra alle tider og subgenrer, handler det om at afstemme sine forventninger med musikken foran sig, og med Roskilde-aktuelle Niki & The Dove får man en eklektisk moderne elektropopskive med produktions-håndværket i orden.
Tomorrow og The Drummer (som oprindeligt udkom på The Drummer EP sidste år) er intelligente og pumpende elektropop-bangers i bedste Robyn-stil, mens stilskabere som Kate Bush, The Knife og Depeche Mode står som omdrejningspunkter på store dele af det her varierede album. Malin Dahlströms vokal er i unison dans med iskolde synthesizerflader f.eks. på den r&b-inspirerede The Fox, mens de elektroniske percussion bomber løs i maleriske eksplosive baleariske eller mørke new wave-figurer.
Niki & The Dove dyrker i modsætning til sine kaloriefattige kolleger et ekstremt sanseligt udtryk, der opstår i samspillet med den svævende vokal og de mange små, tidløse detaljer i arrangementerne. Det går hånd i hånd med de drømmende og eskapistiske plateuer, som Dahlström bevæger sig rundt i. "Last night we got married in a taxi / I swear I loved you, I love you like it's not tomorrow and I've got no time for second thoughts now / We got tonight and then I have to go," synger hun blandt andet i Last Night, der ånder gennem et funky Prince-hook.
Man keder sig aldrig med Instinct, selvom de mest medrivende øjeblikke (som Somebody og In Our Eyes) er de mest klassiske, og ikke de mest udforskende.










13-05-12 19:37
Hvad menes der med det? Hvilke kolleger?
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.