Jens Lysdal: Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Jens Lysdal, Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Jens Lysdal: Musikhuset Aarhus, Lille Sal

Anmeldt af Sten Kloppenborg | GAFFA

Det skybrud der sidste sommer ramte store dele af Danmark forårsagede mange ødelæggelser i form af beskadigede bygninger og oversvømmede kældre. I en af disse kældre lå hele restoplaget af Jens Lysdals debutplade "A Matter Of Time". Lysdal valgte at se monsterregnens hærgen som at signal om at det var på tide at få støvet de gamle optagelser af og lave en remasteret og opdateret udgave af den 16 år gamle debut.


Poppet kultplade

"A Matter Of Time" havde i 1995-96 nærmest kultstatus på mit lokale spillested Kulisselageret i Horsens, måske fordi den musikalske slægtning Stings solokarriere toppede kunstnerisk i disse år, men også fordi Jens Lysdal jævnligt kiggede forbi lageret med sin guitar sammen med enten Hugo Rasmussen på kontrabas eller Gustaf Ljungren på klaver. Numrene "Shadows" og titelnummeret har med deres poppede vellyd opnået en vis succes i udlandet, og derudover har musikken været anvendt i en række danske tv-serier. Albummet fremstår dog i mine ører som en helstøbt oplevelse af 10 numre der klæder hinanden.   Lysdal har i forbindelse med genudgivelsen lagt nye vokaler på numrene og har samtidig valg at tage på en turne, hvor han i tråd med tidens trend vil spille albummet fra ende til anden.


Virtuoust og sammenspillet band

Lysdal har til denne turne, for første gang i mange år, sammensat en sekstet for sammen med ham selv på guitar at forløse  "A Matter Of Time" i alle dets detaljer. Jeg kunne mageligt bænket i Musikhusets lille sal konstatere, at bandet havde slæbt alt isenkrammet med på landevejen. Der var masser af strengeinstrumenter, som jeg desværre ikke kender alle navnene på, slagtøj og sågar et børneklaver.

Sætlisen var jo klar for alle, så da lyset blev dæmpet satte trommeslager Mads Andersen aftenen i gang med sine tablas, hvorefter bandet langsomt byggede "Shadows" op med bas, pedal-steel, guitar, keyboards og violin. Jens Lysdals stemme stod klart i forgrunden. Derefter gled vi over i "A Matter of Time".

Lyden var rigtig god, og smilene blev bredere og bredere på scenen og iblandt publikum, der dog indledningsvis var meget, meget stille. Aftenens koncert var den syvende på den igangværende turné, og det var min fornemmelse at sammenspillet virkelig faldt i hak denne aften i Musikhuset. Den bluesede "Easy Mind" havde aftenens første solo fra Andreas Kähne, og det høflige publikum fulgte op med klapsalver på rigtig jazzmaner.


Love and Quality

Bjarke Falgren blev for første gang for alvor sluppet løs på "Queen Of Wasting Time" hvor han med ekvilibrisme som en anden Wandy Tworek bidrog til den lækre sigøjnerstemning i nummeret. De 10 numre blev generelt leveret i versioner der lå tæt på albumversionerne, men der var alligevel masser af "add ons" fra et band der bare ikke kunne undertrykke spilleglæde, overskud og legesyge. Sættet sluttede ligesom pladen med nummeret "Love and Quality" der egentlig fint opsummerer den fornemmelse jeg sad med efter genhøret med " A Matter Of Time"


Pause

Koncerten var del op i to afdelinger, og jeg var lidt spændt på hvad der skulle ske efter pausen. Bandet startede med en udgave af Cornelis Vreeswijks "Lillesøster" der handler om en død undulat. Unægtelig lidt af et sceneskift, og anden halvdel af koncerten blev generelt ikke en helt så homogen nydelse som først sæt. Men der var stadig en række magiske musikalske passager hvor bandet nærmest forvandlede sig til én organisme der spillede soli og gav plads til hinanden, uden at det blev til en ustruktureret jam session.

Jens Lysdal slog efter et af aftenens højdepunkter "The Choice" storsmilende ud med armen og konstaterede "at han ikke bestemte en skid i det her band". Det er sikkert et pænt stykke fra sandheden, men der ingen tvivl om at sangskriver og band har fundet en rigtig god måde at berige hinandens udtryk på, og at Jens Lysdal virkelig har fundet et band der kan følge ham på hans rejse rundt i alverdens stilarter, der denne aften talte folkemusik, reggae, country, blues, jazz, samba – og mange flere.

Bandet forlod scenen til stående klapsalver efter to ekstranumre, og jeg forlod koncerten med et smil på læben.


 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA