Scissor Sisters har ikke tricks nok til at holde fortryllelsen på et helt album

Magic Hour. Det er ikke en titel, som for alvor indikerer nye tider hos Scissor Sisters. I kombinationen med heste og klare farver på coveret tyder alt faktisk på at humoren, festen og deres corny greb om poppen er intakt.

Det er den også. Men mens Night Works var en insisterende dansegulvsbasker, så har Jake & co. taget sig tid til at sætte tempoet ned på Magic Hour. Shady Love (feat Azelia Banks) har indvarslet et hårdt beat i deres selvudnævnte "fremtidspop". Only the Horses, den nye single, understreger da også det stærkt markerede beat, men den overgearede stemning er taget nogle takker ned. Så måske er klokken blevet lidt mere for Scissor Sisters. Elton John er i hvert fald taget hjem, både fra producerstolen og i høj grad også fra inspirationspiedestalen.

I stedet er adskillige producere trådt til, bl.a. Calvin Harris og Pharrell Williams. Det har givetvis gjort det lettere for Scissor Sisters at praktisere de mange spring i stil på albummet. Fra den meget kinky, spoken-word Let's Have A Ki-Ki til den Mika-inspirerede San Lois Obispo er der skudt efter mange varianter af moderne tyggegummipop.

Lidt over halvvejs løber det magiske timeglas tør for sand. Self Control og Somewhere er kedelig metervarepop, ligesom de to ballader Best of Me og The Secret Life in Letters. Magic Hour fortsætter med fire bonus tracks og hiver tempoet op med Fuck Yeah, som lukker med ordene "don't fool Kojak".

Man skal hverken narre Kojak eller lade sig narre af trylleri. Men indimellem er Magic Hour svært overbevisende. Desværre formår Scissor Sisters som vanligt ikke at holde fortryllelsen et helt album igennem.