Den spanske blå sol skinner stadig smukt og vemodigt på første album i 11 år

Efter 11 års albumpause er Spain tilbage med deres fjerde album, der tager fat, hvor de slap, selvom hele bandet bortset fra sanger, sangskriver og bassist Josh Haden er skiftet ud i mellemtiden. Der er stadig dømt blåtonede sange om eksistens, religion og kærlighedens op- og nedture, spillet i overvejende lavt tempo, med mange repetitioner af de enkle tekster og ditto musikalske forløb og med Josh Hadens dybe og bamsebløde stemme i front.

Vanen tro er albummet velspillet og flot produceret, med masser af rum i det atmosfæriske lydbillede, hvor der er god plads til de enkelte ord og toner og elegante detaljer, eksempelvis kvindekoret i Falling og den jazzede guitarsolo i I Love You. Miracle Man skiller sig ud ved at være mere rocket og tempofyldt end vanligt, mens All I Can Give har guitarist Daniel Brummel på leadvokal og sangskrivning, og han holder Josh Hadens niveau. The Soul of Spain når ikke niveauet fra debuten The Blue Moods of Spain, men vil glæde gamle fans, og nye kan sagtens stå på her.