Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Jonas Alaska
Jonas Alaska

| Udkom 4. juni 2012
Anmeldt af Erik Barkman
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Norsk komet debuterer med underspillet charme og stensikkert håndelag

Jonas Alaska er en vaskeægte anmelderdarling i hjemlandet Norge, hvor garvede skribenter på aviser som Fædrelandsvennen og Telemarksavisen er faldet pladask for den unge mand med den gamle sjæl. "Han ser ud som James Dean og skriver sange som Bob Dylan!" lyder jubelråbet fra nord – og selvom det nok er at stramme den, hvad udseendet angår, så er der bestemt noget om det med sangskrivningen.

Især Mary, I'll Remember This er som snydt ud af næsen på den sarkastiske skjald med solbrillerne, men Dylan er nu langtfra den eneste stjerne på Jonas Alaskas himmel. Debuten trækker også på navne som Beatles, Nick Drake og The Eagles, og så byder Alaska selv ind med underspillet charme og stensikkert musikalsk håndelag.

Den unge nordmand er forbløffende dygtig til at arrangere sine sange. Til gengæld er de ikke helt så mindeværdige, som den smukke indpakning giver indtryk af, og flirtene med rock'n'roll og outlaw country swinger ikke rigtig. Men det er og bliver skønhedspletter på en mere end almindeligt lovende debut.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Småkedeligt album, hvis I spørger mig. Dog ganske uskadeligt.

Log ind for at kommentere.