THEEsatisfaction og Thee Satisfaction
awE naturalE
Sub Pop |
Udkom 26. marts 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
5,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Varmt og virkningsfuldt. En ny duo er på verdenskortet
Sikke et skønt strejf af alle de lækre musikalske sager, man kan ønske sig. Sprødt, blødt, tight, laid back, cool, inspirerende, fængende. Varme vokaler og stramme beats. Der er elementer fra jazz, soul, hiphop, electro… man kan blive ved. Kort sagt: de to seje kvinder debuterer virkelig godt med dette album. Deres leg med genrer og inspirationskilder smelter nærmest helt perfekt sammen med deres skift mellem sang og rap, og selv om det er grænsesøgende og eksperimenterende, så er det langt det meste af tiden ikke mere, end at det kan bære det, og effekten bliver, at man spidser ører og lader sig rive med.
Enkelte tracks skiller sig imidlertid lidt negativt ud ved at blive en tand for sammensatte og sære, og de ender med at være mere forvirrende end lækre. Men det overordnede tema for albumet er, at det er interessant og nyt. THEESatisfaction har noget helt særligt, og det bør man ikke snyde sig selv for.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.