Anmeldelse / Live / Søndag d. 20-05-2012 kl. 14:25

Kim Larsen & Kjukken
Sygehusparken, Nykøbing Mors,
fredag d. 18. maj 2012

Anmeldt af Morten Ebert Larsen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Danmarks bedste spillemand og Kjukken indledte sommerturnéen med fremragende koncert

Arkivfoto

Kim Larsen og hans meget trofaste band, Kjukken, indledte fredag aften deres omfattende sommertour i Nykøbing Mors. Et sted de ikke har besøgt siden 2004, hvilket kunne ses på antallet af fremmødte publikummer. Over 3000 havde købt billet til legendariske Larsen, som vanen tro leverede en koncert på et højt niveau.

Det er altid til diskussion, hvad man synes han bør spille, for ingen kunstnere i Danmark har et bagkatalog som Kim Larsen, og så man ham på bandets klubturné i tidligere i år, så var der ikke de store ændringer. Alligevel var det bedre. Lyden var hele aftenen igennem meget fin, og ikke mindst virkede Larsen så veloplagt, at man et øjeblik stod og overvejede om han mon var på lykkepiller. Hele aftenen smilende, dansende og dejligt afslappet.

Klokken 20.30 spankulerede han og bandet på scenen. Kim Larsen med signaturkasket, sort jakke og et halstørklæde nonchalant kastet om halsen. En halv time efter det egentlige starttidspunkt, men man glemte både kulden og ventetiden, da de uden tøven satte gang i "Sirenesangen". Så var vi i den grad i gang. Sætlisten var en meget blandet landhandel uden nogen egentlig rød tråd. Om han vil det eller ej, så kan man ikke tage fra Larsen, at han ganske enkelt er kongen af dansk musik, når det gælder om at skrive sange alle kan synge med på. Fra den herlige åbning med en gammel klassiker til en ny klassiker, nemlig "Fremmed" fra Kjukkens bedste album, "Gammel Hankat".

"This is My Life" blev taget vel imod af publikum, der som altid til en Larsen-koncert var en blandet flok. Nogle egentlige overraskelser blev der ikke disket op med, men man vil altid kunne tåle et genhør med magiske sange som "De fortabtes avenue", hvor forsangeren lige agerede talsmand for dem, som gerne vil leve livet og ikke mindst en rå udgave af "Byens Hotel". En sang, som blev skrevet først i 1970'erne. Det er altså omkring fyrre år siden, og den er stadig en af hans bedste. Et ægte halleluja-øjeblik.

Endnu en sang fra "Gammel Hankat"-albummet havde fundet (gen)vej til sætlisten. Kærlighedssangen "Finder altid et sted", hvor Larsen lige måtte forklare, hvorfor børnekoret, som er med den oprindelige udgave var erstattet af "et bånd, en rekyl eller hvad fa'en det hedder efterhånden", som han sagde. Det var på grund af manglende plads i bussen, og ikke mindst fordi aviserne ville kunne få nogle grumme historier ud af, hvis bandet kørte rundt med tyve små unger. Men sangen var stadig et af aftenens store højdepunkter.

"Her står jeg", som blev udgivet som single for nogle måneder siden lød langt mere frisk end på klubturneen, og første sæt afsluttedes med endnu en af de gamle klassikere. "Rita" satte et fint punktum for en flot første halvleg.

Akustisk intermezzo

Omkring tyve minutters pause senere gik Kjukken på igen til andet sæt, hvor der kom et par små overraskelser. De åbnede sættet med Larsen på akustisk guitar i de første fire numre. Indtil da havde han kun spillet elektrisk. "Hold ud" fra det seneste album, "Mine damer og herrer" åbnede de sidste 45 minutter. På den ene siden kan man sige, at det er modigt at starte med noget akustisk, men på den anden side er det absolut heller ikke noget, som sætter gang i festen – modsat åbningen med "Sirenesangen".

Første lille overraskelse kom efter "Hold ud" med "Dengang da jeg var lille". Gavflaben kom med en sjov historie om sin barndom, hvor hans far havde glemt at købe et juletræ, så de skulle danse rundt omkring et kosteskaft i stedet for. Han viser gang på gang, hvor dygtig han er til at fortælle historier, så det kunne være sjovt med nogle flere af dem. "Joanna" med Karsten Skovgaard på sang fik publikum til at gå i Larsen-ekstase, og da bandet herefter satte gang i "Papirklip" ville jubelen ingen ende tage.

Netop "Papirklip" var måske aftenens største overraskelse, da bandet som regel kun spiller sangen i Norge. Sjovt at høre den. Aftenens absolut svageste sang kom efter de fire første akustiske numre. Et nyt nummer, "Frakken", hvilket lagde en dæmper på det hele. Ikke nogen iørefaldende melodi eller tekst, og slet, slet ikke på Larsen-niveau. Vi kom tilbage på sporet kort efter med den rockende "Pas på svinget i Solrød". En af de rigtig gode gamle, hvor Karsten Skovgaard endnu engang viste den klasse han har på guitaren. Han må i konkurrence med Knud Møller være landets bedste. Jesper Haugaard på bas gjorde ikke meget væsen af sig, og trommeslager Jesper Rosenqvist gjorde det han skulle.

"Blaffersangen" med Larsen på bas var endnu et stort øjeblik, og vi fik en fremragende udgave af "Strengelegen", leveret med et nyt mellemspil og mere guitar end nogensinde. Når man står og betragter Larsen i en sang som "Strengelegen" – ja, så er han simpelthen en spillemand af guds nåde.

Det var ærgerligt for koncerten, at størstedelen af publikum deroppe, hvor jeg stod simpelthen havde fået for meget at drikke. Folk sejlede og var mere koncentrerede om at filme sig selv og snakke i telefon, og under "Rabalderstræde", som afsluttede andet sæt gik det helt galt, og det udviklede sig til slagsmål oppe foran. Ret tragisk at overvære, når man så kiggede op på scenen og så, hvem der stod der. En sand legende.

Ind til ekstranumrene kom Larsen med en smøg i flaben og satte gang i en fantastisk afslutning med "Kringsat af fjender" og en rørende "Stille i verden". Der bliver i sandhed stille i verden, når Larsen engang er væk. Lad os håbe der går mange, mange år, og at han stadig vil blive ved med at fornøje os med nogle koncerter på et flot niveau – ligesom han gjorde i Nykøbing Mors fredag aften.

Kim Larsen & Kjukken er på turné frem til sidst i august, og optræder den 29. juni på Plænen i Tivoli i København.