Muddy Waters & The Rolling Stones
Live at the Checkerboard Lounge Chicago 1981
Eagle Rock Entertainment / Playground Music |
Udkom 9. juli 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Tilbagelænet historisk bluesmøde mellem den gamle mester og de navnkundige opkomlinge
Blues fås næppe mere klassisk og stilren end med Muddy Waters, hvis album Electric Mud (1968) og Muddy "Mississippi" Waters Live (1979) man stadig med fordel kan støve af ved udvalgte lejligheder. Formentlig af samme årsag valgte The Rolling Stones at kigge ind på Waters' egen klub The Checkerboard Lounge, da de selv skulle spille tre koncerter i Chicago i november '81. Ikke langt inde i Waters sæt dukkede Jagger, Richards, Wood og Ian Stewart op på scenen; siden fik de yderligere selskab af Buddy Guy og Lefty Dizz.
Det er dette møde mellem den på det tidspunkt 68-årige bluesmester og de navnkundige opkomlinge, som dokumenteres på denne fine udgivelse. Rullestenene holder sig forholdsvis pænt i baggrunden, mens Waters diverterer med klassikere som Mannish Boy og Champagne & Reefer. Det er hverken noget hovedværk i Waters' eller Stones' respektive bagkataloger, men ikke desto mindre er der tale om en historisk aften, som med sin tilbagelænede stemning og ping-pong mellem Jagger og Waters vil glæde såvel blues-connaisseurer som Stones-fans.













Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.