Bachman & Turner
Live at the Roseland Ballroom
Playground |
Udkom 30. juni 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Veloplagt trav ned ad gamle gader med de genforenede makkere
Det er nøjagtig 40 år siden, Randy Bachman og makkere søsatte hvad der skulle blive en massiv, canadisk eksportsucces i form af Bachman-Turner Overdrive, som for alvor markerede sig med hittet You Aint Seen Nothin' Yet fra 1974. De senere år er bassist Fred Turner og Bachman fortsat i duoregi – med nye backingmusikere – og her diverterer de med både sange fra bagkataloget og fra deres aktuelle studiealbum.
Fans vil næppe blive fornærmede over den hårdtslående hovedvejsrock, d'herrer serverer her på spillestedet i New York City, hvorfra Portishead – i en lidt anden boldgade – udsendte et fint livealbum tilbage i 1998. Der er dømt patosfyldt poprock fra første færd, og vokalerne kan fortsat bære det storladne, elguitarbårne udtryk.
Lidt mere sobert kan man tilføje, at vi absolut befinder os i den hyggelige afdeling. Og om end vi naturligvis får You Ain't Seen Nothing Yet, er alt her netop hørt før. Selvom det således er mere gemytligt end grænseoverskridende, er det dog vanskeligt at afvise den energi og entusiasme, hvormed der spilles.








Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.