Når alle kompromiserne mødes og hænger ud i øveren
Guitarpop, der både gerne vil være melodisk og lidt kantet. Poppet og lidt rocket. Nyt, men samtidig klassisk. Følsomt, men også råt og med attitude. Det ender op præcis lige så midtsøgende og ligegyldigt, som man skulle tro. Der er absolut intet, der skiller sig positivt ud, men så slemt er det da heller ikke. Man kan godt se igennem fingrene med den meget demo-agtige lyd på specielt trommerne, men samme overbærenhed er sværere med vokalen, der hverken formidler personlighed eller energi på disse optagelser.
Sangene er ikke decideret dårlige, men det er et felt, der er afdækket grundigt af meget større kapaciteter, og jeg kan ikke høre, hvad de fører til sangbogen eller lyden. Det kan godt være, at en række koncerter vil give dem et fokus, de mangler nu, for ellers ved jeg ikke, hvad der skal til. Lige nu er det kun tracket 15 (jep, numre i stedet for titler), der viser en vej ind for dem. Men altså, bare fordi man kan skrive sange og spille instrumenter, så behøver man jo ikke at gøre det.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.