Månedens magasin

Læs online | Abonner for kun 29,-

Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA DK ApS

The Stone Roses
Blue Stage, NorthSide,
lørdag d. 16. juni 2012

GAFFA | Anmeldt af Kristian Bach Petersen
Søndag d. 17-06-2012 kl. 01:44
Foto: Morten Thun
GAFFA
1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner1 stjerner
Læserne
Log ind for at anmelde.

Helt igennem uværdig tredje genkomst

Et par timer før The Stone Roses gik på, talte denne anmelder med Tom Meighan fra Kasabian. Ifølge ham ville der ikke have været noget Kasabian uden Oasis, og ingen Oasis uden The Stone Roses.

Lige meget hvor fantastisk den forudgående koncert med Kasabian var, og lige meget hvor god morgendagens koncert med Noels nye outfit ender, så er det svært ikke at spekulere i, om aftenens koncert virkelig var det værd.

For, for helvede, hvor kan Ian Brown ikke synge (længere?). Det står klart fra første anslag af "Sally Cinnamon". Han falder ud, synger falsk og virker generelt helt ude af trit med resten af bandet. Sådan fortsætter det koncerten igennem, ganske uskønt. På samme måde kammer hans notorisk selvsikre attitude hele tiden over i noget, der meget vel kunne tages for ligegyldighed.

Hvad ekstra ærgerligt er, at de tre musikere bag Brown i store dele af koncerten formår at få noget, der på pladerne lyder tidløst til at klinge håbløst forældet. 

John Squire, Reni og Mani, den ene klædt i en mere sigende kikset retro-skjorte end den anden, bruger utrolig meget energi, og det meste af deres talent, på enten at spille op imod hinanden, frem for sammen, eller på at overdøve Ian Browns svigtende vokal.

Det skal siges, at det bliver musikalsk udført mere og mere tight som koncerten skrider frem, og særligt Reni gør en ok figur bag trommerne, men det er svært ikke at høre bandets notoriske interne ballade skinne ud igennem på musikken, når de tre kompetencer udkæmper deres interne stridigheder for åben scene.

Kamppladsen er så Stone Roses arvegods fra de to plader, de nåede at udsende i henholdsvis 1989 og 1994, en arv de i den grad formøbler ved at skamtrampe wah-wah pedaler og skrue heftigt op for trommer og bas.

Det betyder, at lydbilledet løbende mudrer til, alt efter hvilket instrument, der har fået lov til at overdøve de andre, på numre som den lange "Fools Gold", der engang stod som en musikalsk tour de force, men i dette forum virker helt meningsløst og demonstrativt trukket ud. Helt galt går det, da "Bye Bye Badman" eksploderer i feedback fra højttalerne i en sådan grad, at Ian Brown anno 1990 ville have forladt scenen og stemplet teknikerne som "fucking amateurs".

Værst virker det på de lange passager, hvor bandet jammer, og Ian Brown er reduceret til en maracas-svingende abe i front, der meningsløst pacer scenen tynd som var det et bur, og helt uden formål stamper konflikter op med de dele af publikum, der ikke langsomt er sivet væk. Her mister numre som "This is the One" og "Made of Stone" i den grad deres magi.

Helt sort bliver det, da Brown, før en hæderlig udgave af "She Bangs the Drums", vælger at blive fornærmet over et engelsk flag, der bliver smidt på scenen af en fan fra Sheffield. Efter en demonstrativ røv-tørring med selvsamme flag starter frontmanden en bizar og meningsløs meningsudveksling med flagets ejer blandt publikum, til stor moro og undren for resten af de tilbageværende mennesker foran scenen.

Mest positivt fremstod en vital og intens fremførsel af "I Wanna Be Adored", hvor bandet faktisk spillede sammen, og man et kort øjeblik kunne fange lidt at beundre hos Brown og co, men når "I Am The Resurrection" mere lyder som en bøn om aktiv dødshjælp end som en genkomst, så er der noget galt.

Stone Roses er i 2012 degraderet til at være koryfæer. Tandløse dinosaurer, der burde vide bedre end at tage ud og spille musik de, tydeligvis, har lagt bag sig. De ødelægger deres eget eftermæle, og det er det, der virkelig står som det triste statement ved koncerten på Northside. Den løbende udtyndende gruppe publikummer foran The Roses minder i den grad om, hvad de er i dag, ikke om fordums storhed. Og det er trist.

Der er tydeligvis hverken stemme, sjæl eller vilje tilbage i The Stone Roses anno 2012.


Følg The Stone Roses tryk på hjertet

Ian Brown fylder 50
20-02-2013 (nyhed)
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
aslinya kami sini berbagai http://www.jualbesibajamurah.com
hubungi banyak ada bahwa http://www.jualbesibetonhargapabrikmurah.com
akan sini banyak bos http://www.gudangbesibaja.com
yang membuat hanya hanya http://www.pusatbesibaja.com

Log ind for at kommentere.

GAFFA Shop

Stone Roses: Collection
TILBUD: 139,00 kr. 49,00
Køb på GAFFA Shop
Stone Roses: Made of Stone (DVD)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Stone Roses: Second Coming
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Stone Roses: Stone Roses
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Stone Roses: Stone Roses Box
Kr. 999,00
Køb på GAFFA Shop

GAFFA nyhedsbrev

Modtag mails om ugens vigtigste nyheder, anmeldelser, koncerter og fester. Du kan afmelde igen til enhver tid.