Bruce Springsteens disciple i slæbegear på skuffende major label-debut

De fleste succesfulde rockbands starter som et friskt pust, udvikler sig til en respekteret institution og ender som veteraner i selvsving. På Handwritten truer Gaslight Anthem med at springe mellemregningerne over og gå direkte på autopilot.

Hvor gennembrudsalbummet American Slang fra 2010 var et fornemt kompromis mellem lømmelårenes punk-energi og en ny, bredt favnende lyd, så savner Handwritten i dén grad noget vildskab. Albummet er Gaslight Anthems debut på et stort pladeselskab og også det første med en stjerneproducer bag pulten, nemlig Brendan O'Brien, der tidligere har drejet knapper for bl.a. Gaslight Anthem-idolet Bruce Springsteen. Måske har de fire New Jersey-punks simpelthen været for duperede?

Handwritten er dygtigt håndværk, og frontmand Brian Fallon synger bedre end nogensinde. Men albummet skiller sig kun ud fra sin forgænger i kraft af alt det, der mangler: Fandenivoldskhed, nye idéer og en fornemmelse af, at her er et band, der brænder helt igennem for deres poetiske hverdagsrock.