Noel Gallagher's High Flying Birds
Northside Festival,
søndag d. 17. juni 2012
| GAFFA | 3 stjerner | |
| Læserne |
|
5,08 stjerner i snit (efter 12 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Musikalske tilforladeligheder fra Noel og hans knap så højtflyvende fugle
Det er koldt, storskærmene er væk, og en velvoksen portion af festivalgæsterne er forduftet for at se fodbold. Alligevel er det en pæn forsamling, der er stimlet sammen foran Noel Gallagher og hans ganske velspillende band.
Ligesom på pladen brænder Oasis light-materialet ikke rigtig ordentligt igennem, selvom "Dream On" nu er en charmerende lille let sag og viser at d'herrer Lennon og McCartney stadig vejer tungt på inspirationshylden.
"Is it cold enough for you? I'm fookin' freezin'!" lyder det fra Noel, hvis generelt uengagerede attitude ikke får musikken synderligt langt ud over scenekanten og indikerer at manden nok egentlig bare gerne vil tilbage i varmen omme backstage.
"What A Life" er veleksekveret, men lyden mudrer en smule, ligesom Noels mumlerier mellem numrene ikke kan være henvendt til ret mange flere end de første to-tre rækker. Koncerten fortsætter uden de store udsving i hverken den ene eller den anden retning. "Det er meget stille og roligt, hva'?", hører jeg et medlem af publikum sige til sin ledsager – det tør nok siges.
"I take it, that you're all Oasis fans? Well me too." og vi får "Half The World Away", der sammen med "Little By Little" sætter lidt gang i den frysende forsamling, der dog først kommer helt op af stolene med "Don't Look Back In Anger", som samtidig afslører, at mange bare gerne vil høre noget, de kan synge med på.
"It's been an absolute… pleasure playing for you this afternoon…", påstår Noel med lige nøjagtig lang nok betænkningstid før ordet "pleasure" til at så tvivl, om hvorvidt han mente det. Det samme kan siges om at være tilskuer.
Hvor åndsbeslægtede Stone Roses og Kasabian i går lagde sig i hver sin ende af karakterskalaen, placerer Noel og fuglene sig i midten med endnu en dag på det kolde kontor.


















18-06-12 10:20
Manden er produktiv og tro mod sin stil - Men hans nye materiale er uinspireret og kedeligt og han virker gennemgående hamrende ugidelig. Jeg kan simpelthen ikke fornemme, at han har sin sjæl og lyst med i projektet. Men ok - Vi har vel alle perioder, hvor lønchekken er det der driver værket, fremfor lysten til at yde og skabe.
18-06-12 10:31
Jeg så ikke koncerten i går, men har hørt fra folk at det var fremragende. Men okay, han har sikkert været lidt uinspireret. Det var han til gengæld ikke i koncerthuset, hvor han var helt fantastisk!
18-06-12 12:58
18-06-12 13:43
Angående hans attitude var han præcis som jeg havde forestillet mig ud fra hvad jeg har læst om ham før. Forestiller mig det bare er hans facon og måde at være på, men har selvfølgelig heller ikke oplevet ham under Oasis dagene.
dog skal det siges at det var fantastisk hat høre hele publikum synge med på "Don't look back in anger" Må være svært for Noel at skulle konkurrere med den slags evergreens.
18-06-12 14:06
Ville give koncerten 4/6.
18-06-12 15:23
19-06-12 15:42
"The festival in Denmark was an odd one. It seemed like it was in the middle of a housing estate. Cold, windy and grey. The rain came later. The gig itself was mega. Don't know why . . . it just was. Left the stage to light drizzle. Snow Patrol had to deal with that though!!"
;)
20-06-12 16:55
20-06-12 18:18
Noel's review af northside koncerten
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.