Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Mandag d. 18-06-2012 kl. 11:17

Trivium
Copenhell, København,
lørdag d. 16. juni 2012

Anmeldt af Morten Thornvig
Foto: Christian Hjorth - www.hjorth-photo.dk
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
4,67 stjerner i snit (efter 12 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Trivielle Trivium

Ingen tvivl om, at de fire unge gutter i amerikanske Trivium råder over nogle helt særlige heavy-talenter. Musikalsk er der ikke en finger at sætte på gruppen. Niveauet er tårnhøjt. Men alligevel er det som om, der mangler noget.

Samme oplevelse havde mange med bandet for nogle år siden, da de gæstede Pumpehuset, og desværre var det lidt af den samme sang lørdag aften på årets Copenhell.
Der mangler simpelthen nogle ørehængere, der kan løfte Trivium ud af, hvad der ofte kan virke som en endeløs lydmur af enslydende numre.

Numre som "Pull Harder on the Strings of Your Martyr" og "A Gunshot to the Head of Trepidation" er i den rigtige retning, men det er som om bandet stadig famler en smule efter den vindende formular.

Derfor var koncerten lørdag aften trods spandevis af gode intentioner og nerve en smule triviel, simpelthen fordi det amerikanske band ikke havde ørehængerne til at fange opmærksomheden fra de store masser.

Det blev en lille lukket fest, kun for de indviede troende helt oppe foran scenen. Og på en stor venue som Copenhell er man altså nødt til at nå helt ud til selv de sovende branderter i baghegnet, og det gjorde Trivium desværre ikke.

Med sidste års "In Waves" har Trivium nu fem studiealbum på samvittigheden, og selv om den blot 26-årige forsanger Matt Heafy stadig har masser af gode år i sig, kan man godt frygte, at Trivium aldrig bliver mere end blot evighedstalenter.

Bevares, bandet kan stadig overraske og gøre den skepsis til skamme, men sammenlignet med bandets præstation i Pumpehuset for snart en del år siden, kan det være let at nå til den konklusion, at bandet muligvis har toppet. Der er point for forsøget, men desværre blev det aldrig rigtig mere end det.

Følg Trivium tryk på hjertet

Gojira til Copenhell
14-02-2012 (nyhed)
Trivium: In Waves
07-08-2011 (anmeldelse)

Følg Copenhell 2012 tryk på hjertet

Slayer: Copenhell, København
18-06-2012 (anmeldelse)
Meshuggah : Copenhell, København
18-06-2012 (anmeldelse)
Lamb Of God : Copenhell, København
18-06-2012 (anmeldelse)

Følg Copenhell tryk på hjertet

Slayer: Copenhell, København
18-06-2012 (anmeldelse)
Lamb Of God : Copenhell, København
18-06-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
10 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Det blev en lille lukket fest, kun for de indviede troende helt oppe foran scenen."

Jeg så koncerten oppe fra bakken, og der var virkelig gang i publikum. Synes heller ikke det var den fedeste koncert, da det bliver lidt for ensporet på et tidspunkt, men ovenstående citat er kort og godt ikke sandt.
0
Jeg kender ikke så meget til Trivium ud over et par få numre, og jeg må sige at jeg var postivt overrasket. Fremragende energi og tårnhøjt teknisk niveau og oppe foran hvor jeg stod var intensiteten blandt publikum i top.
0
Jeg ved ikke, hvor anmelderen har befundet sig henne, men crowden var altså tætpakket ned til lydskuret og der var et hav af hænder i vejret nærmest konstant.
Man kan sige, hvad man vil om det dersens emo-metal, men det er indiskutabelt, at Triviums publikum havde Copenhells muligvis største fest udover dem til Anthrax og Lamb of God.
0
Jeg syntes sgu de leverede, Rigtig god energi, og der var ihvertfald godt gang i den hvor jeg stod.... og så spiller de jo for vildt! ser frem til en længere koncert med dem senere på året!
0
Jeg er fuldstændig enig med anmelderen i, at musikken som sådan er velspillet, men trivielt er det helt rigtige ord at bruge om musikken. Jeg bliver meget hurtigt træt af det. Alligevel er det meget hårdt kun at give 3 stjerner, for en trods alt velspillet koncert med god energi - og ja, i modsætning til anmelderen havde jeg også indtryk af at de fangede publikum noget bedre end jeg havde forventet. Jeg har set dem før, og de var blandt de få navne på Copenhell, som jeg egentlig ikke gad se igen. Men det kom jeg til, og selvom det var helt oppe fra bakken, så blev jeg klart positivt overrasket.
0
Det kan godt være jeg har set Trivium alle de gange, de har spillet i Danmark siden Roskilde 06' + at jeg vil beskrive mig selv som hardcore fan, der har fanclub og meet n greets på samvittigheden. Men denne koncert var en af de bedste Trivium har leveret på dansk grund! jeg har ikke oplevet bandet levere så meget energi og fremragende vokal siden Roskilde 06', og helt oppe foran var der fantastisk stemning blandt publikum! Fantastisk booket af CopenHell! 5 Stjerner!
0
Helt enig. Dog ikke med anmelderen. Var til mange koncerter på Copenhell, og dette var klart den fedeste. Energien oppe foran var sindssygt brutal på den fede måde, og Trivium styrede scenen og publikum totalt. Anmelder må enten havde været en gammel kedelig mand placeret ved ølboden, eller også var han simpelthen ikke til stede.

Fed energi, fed musik, fed performance
6/6
0
Fantastisk koncert. Helt klart at de helt store højdepunkter, for mit vedkommende. Havde ikke hørt noget af Trivium's musik, men besluttede mig alligevel for at stille mig forrest, og gå amok for sjovs skyld. Jeg blev meget positivt overrasket over hvor velspillet koncerten var, og hvor gode de var til at få publikum med. Specielt var de også gode til at få folk til at synge med på sange, de egentlig ikke kunne teksten på. Det var en super fed oplevelse.
5/6 stjerner, da de stadig ikke formåede at toppe Lamb of God til Copenhell.
0
Velspillet og energisk, jo vist, men der går simpelthen for meget melodi grand prix i de melodiske passager til min smag! Når de groover/smadrer igennem er det fedt, men når de kommer til omkvædene stopper metalfesten alt for brat. Og så virker det lidt komisk, når frontmanden vil engagere publikum - sådan lidt over-pædagogisk og lidt for meget "hej-jeg-har-lige-taget-et-"How to interact with the audience"-kursus-på-Berkeley". Men OK, det er da godt at nogle fans har fået sig en fed oplevelse!
0
Trivium er såmænd gode nok, men de mangler efter min mening sangene til at komme helt op blandt de store.

Log ind for at kommentere.