Anmeldelse / Live / Fredag d. 22-06-2012 kl. 16:03

Nelly Furtado og B.o.B
MTV World Stage, Göteborg,
torsdag d. 21. juni 2012

Anmeldt af Rune Schlosser
Foto: MTV

GAFFA		3 stjerner
Læserne		3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Furtado lyste momentvis, og de polerede produktioner holdt Göteborgs teenagere i ilden

Der var lagt op til det helt store arrangement i Göteborg torsdag aften, hvor der var dømt tidlig midsommer-fest i strålende solskin. Det havde et meget godt sammenfald med tv-stationen MTV's stort anlagte event MTV World Stage, som er en række koncerter, der bliver transmitteret på MTV's kanaler kloden over – denne i slutningen af august. Det er således ikke kun fra enkeltstående begivenheder, som på Göteborgs centrale plads Götaplatsen, hvor store dele af byen havde valgt at tage imod det gratis tilbud denne aften. På den lange avenue var det dog svært at vurdere hvor imellem 20.000 og 40.000 mennesker, der var tale om.

Elektropoppens opkomling

På programmet var den svenske popsangerinde Tove Styrke, Eurovision-vinderen Loreen, amerikanske B.o.B. og den mandespisende Nelly Furtado. Den unge Tove Styrke, der i flere anmelderkredse er blevet sammenlignet med en ung Robyn, var første kvinde på scenen, og hun entrerede scenen med sit selvbetitlede debutalbum fra 2010 i bagagen, ligesom der har været et par singles ude efterfølgende. Styrke spillede på årets Rock Am Ring-festival, og hun er vist, hvad man kan kalde en rising star.

Musikken er en moderigtig elektropop med liveelementer, som netop Robyn og Coco Sumner fra I Blame Coco fx gør det. For det meste var den svenske sangerindes musik bygget op omkring tungere beats, synth-flader og fremdrivende bas – der foregik i et godt energisk tempo, mens der også blev plads til nogle mere inderlige momenter, der viste Styrkes – ja stærke sider. Det var dog også her, at hendes svage sider kom til udtryk. I de højere tonelag havde hendes vokal en tendens til skingerhed, der dog heldigvis kun viste sig i få tilfælde.

Mens et publikum badede og drak af Götaplatsens store springvand, hev Tove Styrke sine arme i vejret med en indsparkende pumpende facon, hvorefter folk begyndte at følge trop. Under et nummer gæstede en MC, som var med til at hæve intensiteten betydeligt. Styrkes elektropop var ganske veludført, men originaliteten mangler et godt stykke hen af vejen. Bevares – med hendes kun 19 år, så skulle der være tid til at modne både vokal og materiale.

Euro-patos

Eurovision-vinderen Loreen var næste kvinde på podiet, og hun leverede et kvarters smagsprøve på sin kunnen. Det blev til to numre foruden vinder-sang og klubbasker "Euphoria". Loreen valgte at gå i fodspor på Kanye West, James Blake m.fl. ved at bruge en meget udtalt auto-tune som effekt, mens en velvalgt strygergruppe udsmykkede hendes tyste intro, der udviklede sig til et mere regulært storladent popnummer. Derudover havde hun medbragt gulvtam på scenen, som jo hører sig til, så hun kunne bidrage med nogle energiske udladninger.

Den Yoko Ono'sk-udseende Loreen sluttede med sin vindersang, som for alvor fik armene i vejret fra tilskuerne, hvor der blev skrålet med af fuld hals. Naturligvis var der også store konfetti-kanoner til omkvædets højdepunkt – det var jo til tv. Loreens musik indeholder dog en grad for meget patos, og en tand for meget monotoni til for alvor at skille sig ud mængden – men teenagerne på Götaplatsen var ligeglade med det.

Pop eller rap?

Georgia-rapperen Bobby Ray Simmons Jr. Aka B.o.B. førte faklen videre med et stort anlagt liveorkester. "Don't Let Me Fall", der også åbner B.o.B.'s debut "The Adventures of Bobby Ray" fra 2010, var første nummer på sætlisten. Her var der ni mand på scenen plus det løse, og sangen var udsmykket med kompresseret guitar, dj/sampler, pad trommer, samt Ray Simmons' hæderlige sangstemme.

Der var også smagsprøver fra B.o.B.'s toer "Strange Clouds", hvor nummeret med den formørkende titel "Ray Bans" for alvor viste Bobby Rays klub-tække. Lydforholdene var desværre ikke helt i balance, da den subbede bas overdøvede, hvad der rent faktisk blev sunget, mens der manglede pondus i mellemregisteret. B.o.B. viste sin "swagger" flere gange – iført en ældre tysk OL-trøje var han generelt i sit es og virkede til at have et stort overskud på scenen. Højdepunktet var klart titelnummeret fra den seneste "Strange Clouds", hvor råheden og det beskidte havde fået lov til at domineret tracket.

B.o.B. er ikke en typisk rapper, men han er heller ikke en typisk popstjerne. Det gør også, at det kan være svært at være entydigt begejstret eller kritisk. Han gav den nemlig op på bl.a. guitar og klaver, mens det klart var de mere entydige rapsange, der for alvor gjorde det for undertegnede. De poppede hits, som "Airplanes", der er bakket op af Paramores Hayley Williams på indspilningen, har helt sikkert fået hans navn ud, men den ikke entydigt samplebaserede musik eller organisk-baserede musik gør B.o.B. til en blandet fornøjelse.

Nyt materiale

Aftenens hovednavn Nelly Furtado har holdt en pause fra engelsksproget musik, og det seneste man har hørt fra hendes hånd var det spankssprogede "Mi Plan" fra 2009. I foråret har hun dog præsenteret første single "Big Hoops (Bigger The Better)" fra sit kommende album "The Spirit Indestructible", der skulle være ude i efteråret.

Den canadiske sangerinde startede stærkt ud med hits som Timbaland-samarbejdet "Maneater", den omtalte "Big Hoop (Bigger the Better)" og EM-sangen fra 2004, "Forca". Der var klart mere pondus bag Furtados medbragte orkester, der var særdeles velspillende. Syv mand var med hende på scenen, samt flere dansere over de forskellige numre. Drum'n'bass-afslutningen i "Big Hoops (Bigger the Better)" var et højdepunkt, mens Furtados forholdsvis nasale vokal også viste sig som særdeles stærk live.

Der var desuden MC-bidrag i "Turn Off the Light", ligesom Furtado spillede en meget slow udgave af debuthittet "I'm Like A Bird", der var bedre end originalen – publikum sang gevaldigt med. Dermed var Furtado med til at holde lyset tændt i Göteborg, hvis det var en meget smuk sommeraften. Det understregede hun ved at holde urpremiere på titelnummeret til det kommende album, "The Spirit Indestructible". Furtados nye materiale var især bygget op omkring et solistisk piano, hvorefter en samplebaseret rytmik kom i fokus. Nummerets reggaeton-beat og guitar viste det således som et udmærket popnummer, hvor hun dog ikke er helt så tæt på debutens lyd, som hun ellers tidligere har udtalt.

Vi fik flere hits til at gå hjem på, og hun nåede at understrege, at hun har to sider – Furtado. Den før "Loose" – og den fra "Loose" og frem, hvor Timbalands påvirkning træder frem. Det gjorde desværre, at sættet kunne være blevet sammensat på en mere kompakt måde. Furtado leverede dog et gedigent show, hvor hun viste hendes nye retning, der fra en umiddelbar vurdering nærmere befinder sig et sted mellem "Loose"-materialet og "Whoa, Nelly" – lydmæssigt – ud fra det vi hørte. Hendes optræden er fire stjerner værd – de resterende projekter trak dog helheldsindtrykket en kende ned, men en smuk aften var det i Göteborg, som kan opleves på MTV i slutningen af august.