Justin Bieber
Believe
Island / Universal |
Udkom 18. juni 2012 | GAFFA | 2 stjerner | |
| Læserne |
|
3,10 stjerner i snit (efter 10 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Blodfattig Bieber bliver i børneværelset
"As long as you love me, we could be starving, we could be homeless, we could be broke" (As Long As You Love Me). Så tror man alligevel mere på Seebachs dagdrømme om dengang i den to-værelses lejlighed. Bieber klinger hult på sit tredje udspil.
Historien om knægten, der blev opdaget med sin guitar på YouTube, fik kontrakt, blev strømlinet og fik pigehjerter til at styrtbløde er udnyttet maksimalt. Der er gået nogle år, og Bieber sætter med tredje album ud for at vise, at han også vokser sammen med sin fanskare, the Beliebers. Titlen Believe er endda dedikeret til dem. "Where would I be, if you didn't believe" lyder det på titelnummeret.
Paradoksalt nok virker det hele hjerteløst. Der er tænkt strategisk i at give Bieber en stærkere club-profil med dansetracks som All Around The World (feat. Ludacris) og Beauty And A Beat (feat. Nicki Minaj). De er kombineret med ballader, der skal sikre den fortsatte styrtblødning blandt de troende – og endelig et tekstunivers, som er på bristepunktet af hjerte-smerte, for selvom han er blevet lidt ældre, er det stadig det nuttede udtryk, der skal sælge Bieber-produktet.
Charmen er druknet i spekulation. Men under fernisen er der velfungerende numre på Believe. Catching Feelings og Die In Your Arms med deres snert af Motown-stemning minder skeptikeren om, at Bieber har evner. Men altså, "I can be your Buzz Lightyear" (Boyfriend)? Bieber hører stadig til i børneværelset. Formentlig er han snart nødt til at tage skridtet ud derfra, før hans Beliebers lider af blodmangel og søger transfusion andetsteds.













19-04-13 18:17
22-04-13 17:37
.. I forlængelse af det åbenlyse mord der er gjort på "PRODUKTET", i den nyere tid var jeg simpelthen nødt til at forholde mig en saglig anmeldelse (ikke kun fra dagspressen) - og læste dette med største fornøjelse.. Ikke fordi jeg hader "PRODUKTET", men fordi hele cirkusset i sig selv, er en practical joke ud over alle grænser...
Og forhenværende kritiske kommentar til denne anmeldelse, sætter blot tyk streg under dette "FÆNOMEN".. Det uden sidestykke ér..
Ak ja, den sidste "POP"-*** er ikke død endnu :P
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.