Kan man råbe sig til positiv opmærksomhed?

Dansk hiphop har mange ansigter – Specktors byder ind med et af de mindre pæne af slagsen. Kadavermarch lyder af vilde liveshows. Det lyder af hænder i vejret, nakker der nikkes, bas der dunker i kroppen, råben og røg der gør mere end bare at svide i øjnene. Specktors har fastholdt deres elektroniske twist, og det er egentlig ret fedt. Især hvis man forestiller sig det inferno af lyd, det må generere på en scene.

Men – dette er ikke live. Og som studiealbum tager det ikke fat. Det er, som om gruppens flow ikke er tilpasset eller gennemarbejdet til studieindspilning – det er sikkert helt perfekt live, men at høre på et relativt monotont råbeflow det meste af en time, det er ikke vejen frem. Der er for alt for mange passager med "ølkor", og dét sat sammen med for mange tekstklichéer giver en lidt kedelig oplevelse af et album, der i virkeligheden er udmærket. For musikken er faktisk lækker nok, og numre som Lågsus eller Slædemusik afslører, at Specktors kan variere vokalerne og bruge dem til andet end råb og "ølkor".