Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Rasmus Olsen
Whitney Is Dead

Lizard Shakedown / A:larm Music | Udkom 25. juni 2012
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
5,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Tidligere Naut-mand begår noget nær mesterlig solodebut

Han er ikke just allemandseje, men det burde han være, og forhåbentlig kan nærværende solodebutalbum fra det tidligere Naut-medlem Rasmus Olsen hjælpe til med at rette op på miseren – i hvert fald har manden gjort sit med dette ovenud vellykkede og velklingende værk, der på minimalistisk vis stort set udelukkende er spundet om Olsens fløjsbløde vokal og behagelige guitar, og som vækker søde minder om koryfæer som Leonard Cohen og Nick Drake.

Nauts righoldige instrumentering er således fortid, men til gengæld er Olsens flair for at sammenflikke usædvanligt iørefaldende melodier og vægtige tekster blot blevet forstærket over årene. Smukke vokalharmonier og flerstemmige passager løfter gentagne gange den melankolske oplevelse, hvis stærkeste kort tæller den eftertænksomt spørgende Who Are We Fighting For, den underfundigt foruroligende Whitney Is Dead og den muntert opløftende Jail House City, der alle besidder et mesterligt medrivende format. Enkelte andre numre ligger et stykke under disse perler, men det er en fornem sag, det her.

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Kommer den snart på CD'er . Syntes det er årets danske udgivelse men håber da den kommer på CD.

Log ind for at kommentere.