Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Diverse kunstnere
Ti

Gateway Music | Udkom 28. juni 2012
Anmeldt af Ivan Rod
GAFFA
3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner3 stjerner
3 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Ti digtere og ti musikalske konstellationer kreerer ti flot sammenhængende stykker lyrik og musik

Jazz'n'Poetry! Spoken Word! Poetry Slam! You name it, Ti er det: Lyrik og musik.

Unge Mikkel Grevsen, som stadig studerer på Rytmekons, fik idéen og forestod det logistiske arbejde med at kombinere ti meget forskellige danske digtere med ti lige så forskellige konstellationer af danske musikere. I flere tilfælde mødtes kombinationerne først i studiet, hvor de ti selvstændige – og i flere tilfælde suveræne – stykker lyrik og musik under alle omstændigheder blev indspillet.

Helt overordnet kan det konkluderes, at lyrik og musik klæder hinanden på Ti. Og dét helt afgjort, fordi forfattere og musikere i studiet har haft respekt for hinandens metier. Kreativiteten og lydhørheden er evident.

At der intet fornyende er over Ti, må så være, hvad det vil. Den aktive lytten og indbyrdes energi er det vigtigste og gør samlingen interessant.

Kombinationerne Søren Ulrik Thomsen og Det Glemte Kvarter, Jørgen Leth og IKI og Naja Marie Aidt og Dagens Danmark fungerer bedst. Og dét skyldes sikkert, at de tre rutinerede digtere læser op med en iboende lyrisk musikalitet, og at de alle tre har mange oplæsningstimer bag sig. De – og flere andre digtere og musikere – formår både at åbne lyrikken og den eksperimenterende musik, fordi lyrik og musik så markant understøtter hinanden.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Diverse Kunstnere: All I Want For Christmas (5xCD)
TILBUD: 179,00 kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Diverse Kunstnere: Danske Dancehall Tunes
Kr. 139,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce