Lyt til
- Postcards From Italy
- A Sunday Smile
- Santa Fe
Beirut
Train, Aarhus,
onsdag d. 27. juni 2012
| GAFFA |   |
5 stjerner |
| Læserne |
 
|
5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Beirut med en humørfyldt Zach Condon i front leverede søndagssmil og italienske postkort til Aarhus
Om det er Balkan-inspireret folkemusik, fransk chanson-tradition eller mexikanske hornblæs, så formår den amerikanske sangskriver og sanger Zach Condon at gøre det til sit umiskendelige udtryk i Beirut. Med glæde, melankoli og en higen efter en svunden tid har den stadig unge musiker skabt et univers, der emmer af respekt for andre landes forskelligartede traditioner.
Sidste gang Beirut var i landet, var det en forkølet omgang Zach Condon, der var syg, hvilket lagde en dæmper på oplevelsen, men med endnu et album under vesten fik Danmark igen æren af at lægge rum til sigøjnerpoppen.
Train lagde hus til Beirut denne aften, hvor Indians varmede op med deres særegne hipster-electro. Den danske trio gjorde enhver trommemaskine- og synthesizer-feinsmecker tør i munden med deres lækre treklange over skarpe beats, mens scenen blev badet i blå lyskegler. Indians har klare kvaliteter og trækker på andre indie-indianere som Fleet Foxes, James Blake og The xx i et syret samsurium. Festival-gængerne på Roskilde har i hvert fald noget at glæde sig til i warm-up-dagene.
Ukulele, trompet og Harmonika
En upåvirket Condon og hans helt eget "Beirutando"-band entrede umiddelbart herefter scenen og satte i gang med harmonikaen som den primære drivkraft og blæseinstrumenterne i front. Zack Condon lagde croonende ud og skiftevis sang, spillede ukulele og truttede på sin elskede trompet.
Udover Condons egne evner på forskellige instrumenter bestod bandet af endnu en trompetist og en trækbassunist, der supplerede på sang til at give det specielle mandskor, der dominerede i lydbilledet, men samtidig bliver betragtet mere som et instrument end som egentlige sangere.
Den bebrillede harmonikaspiller bagerst på scenen kunne sagtens betragte sig som del af den tætspillende rytmegruppe, der også blev udgjort af en lige så bebrillet bassist og en storsmilende trommeslager. Med stramt indietøj og hornbriller så gruppen en smule betuttet ud fra start, men viste oprigtig spilleglæde og store evner i løbet af koncerten.
Smil i Aarhus
Repeterende temaer på alverdens instrumenter, der lægges lag på lag, vidner om, at den roste sangskriver er opdraget inden for de elektroniske genrer. Sammen med den stærke baryton, man ikke kan komme udenom, giver det lytteren en klar fornemmelse af, at man har fat i et ægte Beirut-nummer, når gamle hits som "Postcards From Italy", "Scenic World" og "A Sunday Smile" bliver spillet.
Publikum nynnede, klappede og hujede med og gav den smigrede frontmand en grund til at rode i det kaotiske hår og takke imellem numrene. Det seneste album, The Rip Tide, var naturligvis i centrum denne aften, hvor vi fik lov at høre de stærkeste numre "A Candle's Fire", "East Harlem" og ikke mindst High School-hyldesten "Santa Fe", der fungerede fornemt med det velspillende band.
Multiinstrumentalisten Zach Condon luftede desuden orglet på numre som "Vagabond", mens bassisten skiftede elbassen ud med en sprød kontrabas efter forgodtbefindende. Alt skabt i dynamik og med en afslappethed, der var en fryd at opleve.
Efter en times musik takkede Beirut af og forlod scenen til taktfaste klap. Det tog ikke lang tid før Zach Condon vendte tilbage og først solo startede "The Penalty" på ukulele og efterfølgende sluttede af med endnu et ekstranummer i fuld opstilling. Efter en god times tid blev lyset tændt over publikum, og seancen var slut. Beirut spillede en forholdsvis kort koncert, men formåede at skabe en vedkommende atmosfære og et smil på de flestes læber denne aften.
Følg Beirut
tryk på hjertet
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.