Anmeldelse / Live / Torsdag d. 28-06-2012 kl. 16:21

Other Lives
Lille Vega, København,
onsdag d. 27. juni 2012

Anmeldt af Gudrun Hagen

GAFFA		5 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Storladent og indadvendt på samme tid

Other Lives har varmet op for både Radiohead og Bon Iver, og den Oklahoma-baserede indierockkvintet spås en stor fremtid efter udgivelsen af deres roste andet album Tamer Animals i 2011. I går afholdt de deres første koncert i Danmark.

Første nummer "As I Lay My Head" domineres af strygere og tamburin, og Jesse Tabish' vokal slår effektivt en støvet midwest-præriestemning an med et snert af mystisk indianer-shamanisme indover. Den fantastiske "Dust Bowl III" giver gåsehud med sit flotte rytme-arrangement, og Jenny Hsu finder endda et par rensdyrhorn frem med klokker på, som yderligere leder tankerne hen ad eksotiske baner om autentiske stammefolk.

Udtrykket er storladent og indadvendt på samme tid. Sakralt og beskidt simpelthen. Kor og guitar kæmper om pladsen og strygere, trompet, xylofon, tamburin med mere bruges effektivt til at løfte og komplicere lydbilledet. Folk-tonerne får en æterisk overbygning med instrumenteringen, og de lækre støjende lydtæpper fungerer som stemningsmættet baggrund for Jesse Tabish' næsten nasale vokal. Der samples fra scenen, og igen og igen bygges der op i tempo og intensitet med rigelig distortion. Der er således forbavsende meget smæk på numrene live i forhold til albummet Tamer Animals, hvilket tilføjer rå rockkant til det filmisk drømmende univers bandet i øvrigt dyrker. De to størrelser klæder hinanden umådelig godt, og helt fra starten ved man, at det her bliver godt. Rigtig godt.

Hele Tamer Animals-albummet spilles igennem, og det giver koncerten en særdeles sammenstøbt helhed. Vokalen minder flere steder om den store Dylan, og titelnummeret ekkoer The National i en sådan grad, at det ville passe flot ind på deres smukke High Violet-album. Leonard Cohen-coveret "The Partisan" får nyt liv i en forfriskende uhøjtidelig og alligevel respektfuld version. Det er fuldt på højde med Rufus Wainwrights Cohen-fortolkninger, men Other Lives dyrker her en langt mere enkel og mørk stemning.

De kører det stramt, de fem sammenspillede bandmedlemmer, der alle dygtigt mestrer adskillige instrumenter, og det er først et stykke inde i koncerten at forsangeren begynder at tale til os. I et lille intermezzo kan man høre den tunge bas inde fra Store Vega; "Snoop Dog is in tha mutherfucking house. I guess we all feel a bit cooler knowing he's here", lyder det med et skævt grin. Han styrer slagets gang som en dirigent, der virker vældig afslappet med sin rødvin, men ikke desto mindre har milimeterstyr på præcision og indføling. "Desert" buldrer og brager, og pludselig er det slut. Et lille vip med håndleddet, og nummeret stopper øjeblikkeligt. Tabish har virkelig den slags cool presence, som gør en rigtig rockstjerne.

Et Ramones-ekstranummer med fællessang afslutter aftenen. Det blev dog aldrig rigtig sjovt eller musikalsk interessant at stå og synge "Now I Wanna Sniff Some Glue", og man kunne godt have ønsket sig en sejere exit på denne ellers så bevægende og intense koncert. Ikke siden The Kills har undertegnede dog følt sig så heldig i Lille Vega, og det var en kæmpe oplevelse at få lov at se Other Lives i en så intim setting.