Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Can
The Lost Tapes

Mute | Udkom 30. juni 2012
Anmeldt af Ras Bolding
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
3,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd

Fra Can-arkiverne

Nyt fra Can? Nej, ikke helt. Som titlen mere end antyder, så er her tale om gammelt materiale gravet frem fra gemmerne; velsagtens en strategi man normalt forbinder med mere kommercielt orienterede navne end lige Can. Men hvad, man skal vel leve.

Der er blevet gravet dybt, for det er lykkedes Irmin Schmidt og Mute-boss Daniel Miller, som er hovedkræfterne bag udgivelsen, at finde ikke mindre end 29 numre frem, hvoraf flere er på mere end ti minutters længde – den slags var man jo ikke så bange for i halvfjerdserne. Det her er, med andre ord, en ordentlig omgang.

Hvordan ligger det så med kvaliteten? Det her er jo, ret beset, en rodebunke af studie-, soundtrack- og livemateriale, der, af forskellige årsager, ikke blev udgivet dengang. Er det lige så godt som de bedste Can-øjeblikke? Kun delvist, må være svaret herfra. Der er flere rigtig gode passager undervejs, både af mere rock-orienteret natur såvel som proto-elektroniske eksperimenter, og koncertoptagelserne viser Can som et fornemt broget livenavn.

Med så meget materiale fremstår noget mere interessant end andet, men for Can- og Krautrock-fans er der selvsagt en del at komme efter. For dem, der mest har et flygtigt kendskab til den tyske musikscene i halvfjerdserne, er det måske en lidt stor og lettere eklektisk rodet mundfuld.

Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Og sådan skriver man en anmeldelse som i grunden er en ikke-anmeldelse. Og hvis jeg skriver lidt videre her, kan det være at jeg når op på et par linjer, så det egentlig minder om en anmeldelse. Nå ja, så må jeg egentlig også lige smide 4 stjerner efter albummet, for kraut-rock er nok lidt for pskykedeliske rock connisseurs... er jeg der ikke snart. Jo det er jeg. Og sådan fik jeg skrevet en anmeldelse uden at forholde mig til musikken
0
Anmeldelsen siger det den skal, uden at afsløre for meget. Har luret på at købe dette album, og gør det en dag.

Log ind for at kommentere.