Væsentligt værk i danskrocken genudgivet med excellent ekstramateriale

Glade århusianske amatører rimer sjældent på regulær rockhistorie, men det var ikke desto mindre tilfældet med Shit & Chalou, som i perioden 1974-82 syntes at være rødstrømpernes elektrificerede musikalske inkarnation. En udlægning, som dog aldrig har været uproblematisk, al den stund at gruppens værk i almindelighed og Linnets tekster i særdeleshed fremstår alt for poetiske og passionerede til at blive reduceret til politisk dogmatik.

Fire fuldlængde album blev det til i i gruppens levetid, hermed altså genudgivet med behørigt bonusmateriale i form af, hvad der i realiteten er en hel liveplade med optagelser fra fortrinsvis Montmartre i '79. Hvad der især slår en ved genhøret her tre årtier senere, er forbløffende ikke de tidstypiske træk. Det er derimod hvor friske mange af sangene fremstår – og hvor funky og fintfølende musikken i al sin enkelthed faktisk fremtræder. Jeg mener, prøv at lytte til Astrid Elbeks frække instrumentalnummer "Klovnen", eller prøv lige at støve "Forår Fatale" af en gang.

Upåagtet at Shit & Chalou – eller Shit og Chanel, som de hed i begyndelsen – var en gruppe med stort G, er det svært at komme udenom, at det er og bliver Anne Linnets udtryksfulde vokal og karakteristiske diktion, parret med hendes hverdagspoetiske tekster, som eftertrykkeligt redder gruppen fra en skæbne som sider i samme glemmebog som Hos Anna, Stenrosen, og hvad de nu ellers hed. Giv den til din teenagedatter eller nyd selv genhøret – tro mig, det er en fornøjelse.