Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 03-07-2012 kl. 08:06

Madonna
Parken, København,
mandag d. 2. juli 2012

Anmeldt af Maria Therese Seefeldt Stæhr
Foto: Fotograf Morten Rygaard --- www.mortenrygaard.com

GAFFA		3 stjerner
Læserne		3,39 stjerner i snit (efter 18 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Akrobatik, flyvende marchband og visuals i verdensklasse. Madonna er supersej, men koncerten var en blandet oplevelse

I et inferno af lyd og lys og et setup der både er en teaterkoncert og en musikvideo – og samtidig hverken eller – ramte Madonna København. I to timer blev både øjne og ører sat på prøve på godt og ondt, og netop den modsætning må være temaet, for det var på alle måder en oplevelse der bød på både godt og ondt.

Stunts, girl squads og den hellige Madonna
Man kan sige meget om Madonna, men når hun gør noget, så gør hun det helhjertet. Denne aften i Parken var ingen undtagelse. Hun lagde hårdt ud ved at vente med at gå på til 22.10 – en kende senere end ca. alle i Parken regnede med. Til gengæld kom hun ind med noget i nærheden af 20 dansere, sangere og musikere, og en scenografi der var mere end almindelig vellavet og detaljeret. Introen foregik, ikke overraskende, med kirkeklokkeslag, munkekor og en gennemført illusion om at alle tilstedeværende var på vej ind i de hellige haller – velkommen til Madonnas univers. Der hvor alt har mere end én sandhed. Hvor mænd er i højhælede pailletstøvletter og kvinderne bærer slips. Hvor drøm og fantasi smelter sammen. Hvor alt er tilladt – og alt er helt normalt.  

I de første 30 intense (og meget larmende) minutter var det som om det der foregik på scenen ikke var en koncert, men nærmere en film. En masse stunts og ageren. En underlig ikke-historie, kædet sammen med sange, dans og sceneskift. Var det en koncert eller en filmoptagelse? Herefter fulgte det første af det, der skulle vise sig at blive en hel del video-/danseindslag mens hovedpersonen skiftede tøj, fik ny frisure og måske også fik en lille hurtig kop vand.

Næste setup var sikkert noget mange mænd drømmer om – den uskyldige Madonna som tambourmajor iklædt et lille skørt. Men intet korps uden marchband, og hvor er de bedre placeret end flyvende i luften? Og sådan kunne man blive ved. Der var ufattelig mange vilde detaljer. Akrobatiske krumspring og eminente dansesekvenser, som måske ikke er det man forbinder med den gængse koncert, men de sad i skabet. Hver og en.

Aftenens mesterværk: Masterpiece
Og Madonna, hun er i sandhed en sej kvinde. I den første halve time var der lige lovlig mange sære stunts – lidt for meget skuespil og alt for lidt sang. Men det var alligevel svært ikke at synes det var cool hun gjorde det og at hun også rent faktisk kunne. Samtidig kæmpede hun dog en lille smule med at holde gejsten oppe hos publikum. Og det var desværre tydeligt at folk ikke helt var med. Grunden var nok delt lige mellem den ventetid, der for nogle nåede over fire timer fra de kom til hun gik på, og så det faktum at det var som om sættet ikke helt passede til koncerten.

Der var en hel del numre fra det nyeste album, og den ret hårdtpumpede bas resulterede i en gedigen støj. Bulder, brag, pistolskud blandet med en vokal der også var alt for høj. Og når der så endelig kom et nummer som publikum virkelig havde set frem til at høre live, så var det enten en båndet videosekvens eller et lille sample presset ind i en af de andre sange.

Men der var også rigtig lækre elementer. Numre der skilte sig ud og som lød fantastisk, og Open Your Heart og Masterpiece tager prisen for aftenens utvivlsomt bedste numre. Her var musikken i højsædet. Både kor og lead lød virkelig, virkelig godt, og den tunge bas var skruet ned til fordel for en mere akustisk lyd båret primært af trommer og kor. Det var dejligt både at se og høre Madonna i denne version, for den klæder hende.

Aftenens musikalske overraskelse blev Like a Virgin der blev fremført i en version som skilte vandene. Akkompagneret af klaver lå den letpåklædte Madonna og vred sig på gulvet mens hun sang sangen langsomt, valsende og dybere end nogensinde. På den ene side en ret sjov og modig måde at gå til dette nummer på – men samtidig noget der fik nogle til at se rigtig, rigtig skuffede ud. Det var ikke "som det plejer", det var overkoreograferet, og blev igen mere skuespil end musik. Uanset hvad man synes, så var det dog en interessant version som med garanti vil blive husket.

Imponerende – og kønsløst
Det er vist tydeligt at det hele var præget af både og, og hverken eller. Madonna og holdet leverede en rigtig god og gennemført præstation, og på mange punkter var der ikke en finger at sætte på det. Produktionen og det enorme scenearbejde med visuals og effekter var imponerende. Og Madonnas energi og talent bliver man nødt til at bøje sig i støvet for. At hun kan holde den energi og gejst oppe, og samtidig synge langt de fleste numre live (og rent!), det er ikke så lidt inspirerende, og noget mange performere kunne lære noget af.

Men det til trods, så blev koncerten aldrig rigtig levende. Der var masser af energi, løb, dans, skift, action, det hele. Men det hele var også (selvfølgelig) koreograferet ned til allermindste detalje, og det efterlod ingen muligheder for at de medvirkende kunne slippe og give sig hen, og det var lidt en bremseklods. Selvom danserne var intet mindre end fantastiske, så var det ikke livedans til musikvideoer folk var kommet for at se. Og ironisk nok ville koncerten nok have været bedre i et mindre setup. Men det var en storslået produktion og en minutiøst tilrettelagt koreografi, som Madonna & Co. var rigtig dygtige til at gennemføre. Man kan kun håbe hun kommer igen og gerne med lidt mindre støj, for hun behøver slet ikke alt det tilbehør. Hun er faktisk meget bedre uden.