Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 03-07-2012 kl. 16:51

Indians
Roskilde Festival, Pavilion Junior,
tirsdag d. 3. juli 2012

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen
Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Overvældet elektronikatrio spillede sig varme

De tre herrer i københavnske Indians spillede både drømmende og pumpende elektronika med en stænk af pop og folk, da de med en anelse bævende skridt tirsdag eftermiddag besteg Pavillon Junior. Og der var både plads til begejstring og til forbedring over en koncert, der i sin helhed må betegnes som rigtig vellykket.

Koncerten startede i bedste Animal Collective-stil med eklektiske og rodede myriader af lyde og samplede stemmer, der langsomt, men sikkert blev ensrettet til en rytme, der var markeret af et keyboard på backtrack, mens forsangeren indledte melodien med sin vokal, der i flere passager mindede om Efterklang-forsanger Casper Clausens til tider lidt usikre og dog så udtryksfulde stemme. Akkompagnementet fra de to andre medlemmer var meget stilsikkert, om end trommeslageren/drumpad-bestyreren engang imellem lå en smule utight i forhold til gruppens backtrack.

I det hele taget bar koncerten præg af, at gruppen ikke har den store erfaring med at optræde live, og ifølge scenens konferencier gav Indians da også først deres første egentlige koncert i februar i år. Det kunne mærkes på koncert i en musikgenre, der ellers er ret tilgivende i forhold til små spillefejl. Men det prisværdige ved Indians, var, at der var blevet lagt mere vægt på sammenspillet og en meget reel vokal. Hvor nogle af bandets genrekolleger dvæler mere ved følelsen og "sounden", lod det til at Indians har fæstnet sig en anelse mere ved sangskrivningen, med skiftende held, men point skal gives for den ærlighed, det kræver ikke at sovse eventuelle manglende talenter ind i indie-elektrolyde. Talentet var til stede.

Spinkel lyd og fyldig lyd

Det fjerde nummer, "La Femme", var en meget straight folksang, hvor forsangeren greb en westernguitar og besang kvinden. Den lidt anderledes stil faldt en smule igennem i forhold til resten af det mere elektroniske og noget fyldigere udtryk. Men herfra leverede Indians tre rigtig veludførte numre. Først i form af det hurtigere og tilpas poppede "Reality Sublime", der satte en smule gang i det lidt eftermiddagsdovne publikum, og dernæst "Lips Lips Lips", der lagde ud med et 90'er-actionfilmsagtigt keyboard som det man finder på Bon Ivers album-afslutter "Beth/Rest". Nummeret blev afsluttet med en drømmende og meget stemningsfyldt outro, med uuh-kor fra alle tre medlemmer.

Sidste nummer "Somewhere Else" var en flot, original og veludført afslutning på en koncert, der bar præg af at bandet var nervøst, men samtidig tændt på at levere en god koncert. Og det gjorde de.

Følg Indians tryk på hjertet

Indians : VoxHall, Spot Festival
04-05-2013 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Indians: Somewhere Else
Kr. 119,00
Køb på GAFFA Shop
Indians: Somewhere Else (Vinyl)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Live

Indians + Special Guest: Schultz and Forever
Fredag d. 20-09-2013 kl. 21:00
Køb billet via GAFFA Live
Annonce