Anmeldelse / Live / Tirsdag d. 03-07-2012 kl. 23:02

Helsinki Poetry
Roskilde Festival, Pavilion Junior,
tirsdag d. 3. juli 2012

Anmeldt af Mikkel Drejer Bertelsen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,50 stjerner i snit (efter 2 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Sikker og veludført synthpop

Bandet Helsinki Poetry spillede en sikker og god koncert under Roskilde Festivals warm up. Deres optræden bød på alt fra disc'et dansabel pop til storladen synthrock – ofte i samme nummer. Bandet spillede sikkert og selvsikkert i en koncert, der til tider blev en anelse ensformig.

Bandet lagde stilrent ud med den tunge "Marseille" og et keyboard der mindede om lyden i 80'er-klasssikeren "Video Video", uden øvrig sammenligning. Det blev dog hurtigt afløst af lysere keyboard og frem for alt forsanger Rune Vigils umiskendelige lyse vokal. Et af bandets gimmicks er, at de giver deres sange bynavne, og således blev det tid til "N. Y.", der var rigtig dansabelt og viste, hvor nærværende og sammenspillet gruppen var, hjulpet godt på vej af utrolig god lyd. Ghost notes på guitaren, en dansabel tromme og drømmende klaver flød sammen i en vellykket forening.

Der blev også plads til et spritnyt nummer i form af "Le Mans", der igen gjorde brug af kitschet keyboard og falset. Denne gang virkede vokalen særlig stærk under verset, hvor den spinkle lyse stemme fik støtte fra keyboardspilleren, der sang en oktav under forsangeren.

I nummeret "Nuuk" lod det dog til at alle bandets virkemidler, både de meget synthpoppede og de mere rockede, kæmpede lidt mod hinanden og skabte et for sammensat lydbillede, der dog blev mere sammenhængende i løbet af sangen. Herefter skiftede numrene lidt karakter fra den meget dansable stil til et mere synthrocket udtryk, og især i "Tokyo" var der gjort plads til ret storladent mellemspil.

Godt og groovy

"Marrakech" udgjorde efter undertegnedes mening koncertens højdepunkt. Det groovy nummer gav vokalen en helt anden tyngde og gjorde den mere tilstedeværende. Samtidig var koret fornemt eksekveret, og man følte sig som lytter i trygge hænder og blev båret igennem en fremvisning af godt sammenspil og fedt groove.

Ensformig afslutning

Herefter afsluttede Helsinki Poetry med tre numre, der i opbygning mindede meget om hinanden, ja faktisk så meget, at den førnævnte velspillede og vellydende stil ikke kunne gøre op den kedsomhed, der lige så langsomt sneg sig ind i slutningen af koncerten. Numrene startede let og poppet og endte i den mere rockede og svævende ende af skalaen. Efter sidste nummer, "Saigon", bredte Vigil armene ud og takkede for en aften, og publikum takkede fortjent igen med en ordentlig klapsalve.

Helsinki Poetrys optræden var måske til tider en anelse ensformig, men det ændrer ikke på, at bandet leverede en gedigen og dygtigt udført koncert, med et flot tilstedevær og veleksekverede numre.