Lange skygger og en troværdig stemme til at fortælle virkelighedens godnathistorier
At et band opkalder sig efter en Seinfeld-karakter, er et glimrende forsvar mod at få skudt tungsind og alvor i skoene. Og selvom musikken har en skyggeside og en melankoli dybt i sig, er det ikke klynkende eller narcissistisk. Der er hele tiden en vej videre, og den går igennem stærke sange og en meget kontrolleret opbygning. Alle musikerne er tjekkede, og der er et naturligt overskud, uden at bandet på noget tidspunkt spiller med musklerne eller stresser det hele til. Det hele er båret af sangene og ikke mindst Peters stemme, der ikke er det eneste, som kunne lede tankerne hen imod bands som The National.
Der er lidt større armbevægelser her, men meget af den samme stemning. De tre sange på demoen er ret forskellige, men de holder et højt bundniveau. De er optaget hjemme af bandet selv, men det er de sluppet rigtig godt fra, og umiddelbart tror jeg, at en god masterering er det eneste, der står imellem den nuværende udgave og radioen. Et godt bud på efterårets nattesoundtrack til bilen eller rødvinen.
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.