Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Demo-cd / Onsdag d. 01-08-2012 kl. 08:00

en daare
brun ep

http://endaare.bandcamp.com/album/brun-ep | Udkom 3. august 2012
Anmeldt af Hansen
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Hvordan fanger man opmærksomheden, hvis man helst vil lave diskret baggrundsmusik?

19 år gamle Selim laver en stemningsfuld og underspillet techno i stil med Kompakts mere ambiente udgivelser. Selv nævner han tidlige computerspil som inspiration, og det kan godt høres i den lidt naive tilgang til toner og detaljer. Der er ganske få spor ad gangen, og det er måske lige lovlig tydeligt, at vi skal lægge mærke til effekterne. Der er virkelig fine momenter, men der er også rigeligt plads til at komme længere ud af skabet. Muligvis et levn fra spil-musikken, der primært skulle være baggrund, men i sig selv er der ikke helt nok til at holde lytteren fanget. Selvom Selim er tæt på i hittet Afsporing.

Nogle lyde, der skiller sig mere ud af det støvede, en reel lead, et toneskift, mere stilstand eller hvad ved jeg er noget, jeg savner. Der er noget uforløst over at presse langstrakt ambient ned i en fire minutters popform. Og numrene kan langt mere end de får lov til her. Både beats, lyde og melodier er helt okay, der mangler bare noget ekstra for ikke at drukne i Kölns kølvand.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.