Anmeldelse / Live / Lørdag d. 07-07-2012 kl. 19:32

The Roots
Roskilde Festival, Orange Scene,
lørdag d. 7. juli 2012

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez
Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com

GAFFA		6 stjerner
Læserne		5,30 stjerner i snit (efter 23 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Mesterlig magtdemonstration fra de feststemte rødder

Allerede fra første færd står det klart, at der er noget særligt i gære med eftermiddagens koncert med The Roots, der med stramt flow og ditto sammenspil i Beastie Boys-coveret "Paul Revere", der blev spillet som en hyldest til nyligt afdøde Adam Yauch, lægger linjen til en koncertoplevelse af det helt store.

Emmende af energi og overskud sparker The Roots festen yderligere i gang med "The Next Movement" og solen begynder meget passende at bryde igennem skyerne og matche den absolut svedige seance på og foran Orange Scene, hvor den opmærksomme publikummer vil bemærke en vis hr. Springsteen kigge med fra siden af scenen. Skulle man dog have for travlt med at hoppe og danse og smide armene i vejret til at bemærke Bruce, er der ikke noget at sige til det, for med den indsats det mægtige Roots-crew lægger for dagen, kan det være svært at have fokus andre steder end på de massive energiudladninger, der konstant hamrer ud over scenekanten.

Vi får soul, hiphop, jazz og rock 'n' roll i skøn forening fra et band, der har plads til både blær, leg og talløse imponerende improvisationer. Damon "Tuba Gooding Jr." Bryson er ikke til at styre på ti tommer land, og han havner flere gange nede blandt det dansende publikum. Man tager sig selv i at tænke, at det da lyder som en meget god idé at "fuck the internet with a baseball bat", bare fordi Black Thought leverer linjen med så stor overbevisning i "Get Busy", hvilet siger en del om mandens overbevisende evner. Lidt karambolage mellem guitarist Captain Kirk Douglas og mikrofonledningen øger kun smilene på og foran scenen, og det samme kan siges om en imponerende gang perkussiv duelleren mellem ?uestlove og F. Knuckles.

Numrene slæres ikke over, som der ellers er en tendens til i hiphop, men The Roots er selvfølgelig også så meget andet og mere end én genre. Sangene får lov til at vokse og excellere, og de syv dygtige mænds store potentiale udnyttes til fulde. "Break You" og et rock-medley bestående af blandt andre "You Got Me", "Here Comes The Sun", "Sweet Child O' Mine" og "Immigrant Song" viser Captain Kirk Douglas i fuldt flor.

Bandet er tydeligvis kommet for at holde en fest, publikum er kommet for at feste, og alt går vitterligt op i den så eftertragtede højere enhed, og bedst som, man tror, stemningen har nået kogepunktet, tænder "The Seed (2.0)" kun yderligere op under publikum. Det er vitterligt som at få et skud godt humør lige ind i venerne, og alle tømmermænd, træthed og bekymringer om teltets indvendige vandstand er langt væk.Det giver perfekt mening at lade Springsteen være den næste på scenen, for hvis der er nogen, der har en chance for at toppe denne oplevelse, er det Bossen og hans E-Street Band.

De afsluttende ord fra en storsmilende Black Thought er "we love you Roskilde!" og at dømme fra publikums reaktion er det kun gengældt, og skulle de få lyst til at skifte den faste tjans som husorkester for Jimmy Fallon ud, skal de være mere end velkomne til at være faste gæster på Roskilde. Her til eftermiddag har de bestemt beholdt retten til at betegne sig selv som "legendary".