Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S

Anmeldelse / Live / Søndag d. 08-07-2012 kl. 11:42

Paul Kalkbrenner
Roskilde Festival, Arena,
lørdag d. 7. juli 2012

Anmeldt af Jesper Buhl
Foto: Henrik Reerslev - www.dermauser.com
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
5,00 stjerner i snit (efter 9 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Hult dundrende populisme i det gamle kalkbrænderi

Paul Kalkbrenner serverede to timers brugsmusik for et publikum, der var helt klar til at danse til hans enkle, men effektive melodiske technomusik. Opskriften var såre enkel, og den blev gentaget ad nauseam hele koncerten: Find en akkordrundgang med nogle ganske simple klodser af den lidt naive slags, man hører i folkeskolebands' øvelokaler. Loop så rundgangen et godt stykke tid og sørg for at krydre med lidt vokalsamples og effekter og lav eventuelt lidt filtrering på hele balladen, og når der så er gået stykke tid, så smid fire til gulvet på og se publikums hænder ryge i vejret.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at denne anmelder altid har ment, at musik er bedst, når det både kan bruges kropsligt og udfordrer ørerne, men den tyske technokonge havde kun styr på ét af de to elementer. Og det virkede også, som om det udelukkende var det, han sigtede efter. Det indtryk stod stærkest, da han også lige skulle flå vokalen fra Fatboy Slims Praise You rundt i sin technomanege. Dette remix, som har nogle år på bagen efterhånden, viste tydeligt, hvad der er Kalkbrenners største svaghed: Manglen på nuancer og dynamik, der rækker ud over start-stop-opskriften.

Et andet problem er, at det var for nuttet. Kalkbrenners musikalske udtryk er ganske enkelt for sødmefyldt for denne anmelders ører. Techno-giganter som Juan Atkins/Model 500, Derrick May, LFO og Ken Ishii har alle været med til at præge genren med kold futurisme, robotfunk og en æstetik, som ikke trak på udslidte popmusikalske skabeloner. Paul Kalkbrenner synes derimod at vælte sig rundt i de selv samme skabelonagtige ligegyldigheder, og derfor kan der ikke gives mere end to stjerner for dette makværk af en omgang brugsmusik. For der var ikke noget, der udfordrede ørerne, og andre har skabt bedre musik til dansegulvet.

Følg Paul Kalkbrenner tryk på hjertet

Paul Kalkbrenner: Icke Wieder
10-07-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
3 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Jeg er ikke enig i denne anmeldelse. Det var en helt igennem fantastisk koncert. Men det er vel smag og behag. Jeg giver den 5 stjerner, ligesom Soundvenue :-)
0
Kom ind i kampen Jesper Buhl.
0
Jeg er også rasende uenig. Der var så ufattelig god stemning, og han var et stort smil under hele koncerten. Det var virkelig en fornøjelse! De to timer forsvandt lynhurtigt.

Jeg tror Jesper Buhl var træt og uoplagt, og det var måske ikke hans drøm at skulle anmelde denne koncert kl. 02:30.

Log ind for at kommentere.