Den gamle magi er stadig intakt

Selvom Usher ligesom så mange andre forhenværende rene r&b-stjerner i den grad har lyttet til rådet om at vinde en lang større og international fanskare ved at ændre retning til club-musik a la dance og pop, har hans vokal aldrig fejlet noget. Selv om de seneste par albums har skuffet os, der elsker Ushers r&b, så kan man ikke fornægte den succes, han har opnået med satsningen og de mange nye fans, han har vundet.

Det er derfor glædeligt, at der blandt de mange pop-produktioner på det nye album i overraskende stor stil er eksempler på en tilbagevenden til r&b-genren. Det bedste og mest vellykkede eksempel er nummeret Climax, hvor Usher virkelig skinner igen. Åbningsnummeret, det Will.i.Am producerede Can't Stop, Won't Stop, er et eksempel på det modsatte. En superligegyldig, pinlig og intetsigende pop-produktion, hvor det ikke gør en døjt, at Usher synger godt. Lige til at smide ud.

Heldigvis er der flere numre som rykker tilbage mod r&b'en som f.eks. Pharrell-produktionen Twisted, og samtidig er der pop-dance-produktioner, der også lykkes godt, f.eks. Max Martin-producerede Scream og Swedish House Mafia-producerede Euphoria, hvor Ushers insats helt sikkert hæver niveauet. Usher leder efter sig selv i grænselandet imellem de to genrer. Der scores nok flere mål i dance-musikkens favør på dette album, men heldigvis er der gjort plads til, at vi kan nyde den altid super-virile Ushers sang-talent på de fleste produktioner.