Anmeldelse / Live / Mandag d. 09-07-2012 kl. 12:27

Anoushka Shankar
Copenhagen Jazzfestival, Koncerthuset, Koncertsalen,
søndag d. 8. juli 2012

Anmeldt af Ivan Rod
Foto: Kristoffer Juel Poulsen, jazz.dk

GAFFA		5 stjerner
Læserne		6,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

En graciøs skønhed og stor kunstner forenede indiske ragaer og den spanske flamenco

Den britisk/indiske sitarstjerne Anoushka Shankar var på forhånd udråbt som en af jazzfestivalens hovedattraktioner. Derfor var det med en vis forventning, publikum søgte til Amager, DR-Byen, Koncerthuset, Koncertsalen.

Forventningen nærmest vibrerede i luften.

Hvor publikum forud for jazzkoncerter i Koncertsalen plejer at hænge ud i foyer-området, søgte de fleste straks op i salen. Dét – kombineret med, at flere havde iklædt sig ekstraordinært fine gevandter – vidnede om, at forventningerne både var store og anderledes. Om dét så skyldtes et egentligt kendskab til Anoushka Shankars musik eller slet og ret en nysgerrighed overfor hendes musik eller eksotisme, skal jeg ikke kunne sige. Spørgsmålet er for så vidt også ligegyldigt. Det afgørende er, at mange havde indfundet sig, og at forventningen vibrerede i luften.

Endnu inden koncerten var gået i gang kunne man konstatere, at der var noget graciøst, næsten royalt over den 31-årige skønhed, som indtog scenens midte, satte sig i lotusstilling og med et uskyldsrent smil først henvendte sig til publikum og efterfølgende stemte sin sitar.

Bare få minutter inde i koncertens første nummer kunne man konstatere, at Anoushka Shankar var en musiker, som med den allerstørste snilde betvang sit instrument indenfor en både teknisk og kunstnerisk kompleks form for musik, som i dén grad var fremmedartet. Anoushka Shankar spillede – sammen med sin indisk / spanske gruppe – en blanding af traditionel indisk raga og traditionel spansk flamenco. Og dét i den mest medrivende og dramatiske form.

Anoushka Shankar var altså ikke bare en yndig "dukke", som kunne leve af sit udseende og sit slægtskab med faderen, Ravi Shankar. Hun var selv en kunstner med stort K. En instrumental ekvilibrist og en musikalsk begavelse.

Størstedelen af koncertens numre var hentet fra Anoushka Shankars album, Traveller, som udkom i november 2011 på Deutsche Grammophon – af alle steder. Deutsche Grammophon kalder musikken "klassisk". Copenhagen Jazzfestival kalder den "jazz". Anoushka Shankar selv - en blanding af "traditionel indisk raga" og "traditionel spansk flamenco". Forvirret? Det kunne man blive. Men kapelmesteren selv var helt åbenlyst ikke forvirret. Tværtimod. Hun favnede – sammen med sine musikere - blandingen af de to traditioner med et gehør, der sagde spar to!

Numre som Dancing in Madness, Boy Meets Girl, Bulería con Ricardo Krishna, Lola's Lullaby og Bhairavi tydeliggjorde, at alle forventninger var berettigede. Og mit eget bud er, at de blev indfriet. Hele vejen rundt. Anoushka Shankar var berettiget en af festivalens hovedattraktioner.