Tyske Jens Thomas er måske Tom Waits’ og Fishs afløser som jazzrockballadens betvinger

Den tyske multiinstrumentalist Jens Thomas er tilsyneladende en uhåndterlig størrelse. Han tog for en halv snes år siden nogle hastige trin op ad den tyske jazzrangstige – blandt andet med et album, der var en hyldest til Sting. Især dét album gav Jens Thomas et gennembrud i det centrale Europa.

Nu er der gået otte år siden Sting-albummet. Og Jens Thomas er stort set glemt. Men hans nye album, Speed of Grace – som er en hyldest til den australske rockgruppe AC/DC – kan måske genskabe succesen. AC/DC's rå rockmusik er således i Jens Thomas' hænder blevet til stilfærdigt inderlige kammerjazzballader, som sine steder sender tankerne i retningen af dem, skramlende Tom Waits for år tilbage var leverandør af; eller dem rockpoeten Derek William Dicks ("Fish") leverede i 80'erne. Både vokalt og musisk sender Jens Thomas tankerne i retningen af de to.

Jens Thomas spiller selv så godt som alle instrumenter – klaver, Rhodes, trommer mm. – og har ved sin side kun én anden musiker: den finske trompetist Verneri Pohjola. Kombinationen af de to er til gengæld fuldstændig forrygende. Thomas og Pohjola har samme kunstneriske nerve, samme fascinerende fingerspitzengefühl og formår sammen at løfte AC/DCs musik ind i en ny, dragende kategori.