Pop af fineste skæve skuffe

Amerikanske Alex Winston har på sit debutalbum kreeret et elegant og velkomponeret popalbum.

Åbningsnummeret Fire Ant er en tempofyldt sag med stærkt americana-drive og bliver fulgt op af albummets to nok stærkeste kort. Velvet Elvis er retro-poppet med et snert af kinesisk musik, og den 24-årige Winstons vokal står både stærkt og lillepiget i billedet. Det er på en gang Amy Winehouse, LaRoux og Kylie.

Medicine er mere direkte og moderne. Der er stort kor og, som på hele albummet, en fremragende instrumentering og produktion, hvor alle finesser og detaljer står klart uden at overdøve stemmen. Der er både hints af Marina og Kate Bush – altså pop i ordets absolut mest positive betydning.

Ind imellem, og som albummet skrider frem, kan Winstons stemme blive en kende hård ved ørerne og ende lidt høj og skinger. Det tager dog ikke noget fra pop- og hitpotentialet i den soulede Host og den sprælske og næste cowboy-filmiske Shock Me.

Fans af pop med lidt kant og markant kvindelig vokal kan roligt spidse ører.