Indierock for drengerøve

Med deres fjerde album, det tredje på blot tre år, er The View endelig nået til Danmark. Den energiske skotske kvartet spiller en rimelig ukompliceret gang guitardrevet indierock, hvor tempo, guitarsoloer og frontmand Kyle Falconers charmerende dialekt er de helt store forcer.

Albummets største problem er, ud over en vis tomgang grundet den simple opskrift, at numrene trækker noget ud. Flere numre burde som åbneren og højdepunktet How Long have været lige under tre minutter, men trækker både et og to minutter yderligere ud, hvilket koster på skarpheden.

Bedst er Bunker (Solid Ground) og The Clock, hvor man kan høre, at bandet også har lyttet til Fleetwood Mac ud over de mere forventelige inspirationskilder.  Andre steder er det mere lyden af opkog på tidligere hits, hvilket igen gør det begrænsede spektrum ganske tydeligt, hvor bandets debut fra 2007 stadig står stærkest. Fint udført uden at være helt oppe at ringe.

Det er fint og iørefaldende og bør appellere til alle med en svaghed for både Oasis, Arctic Monkeys og Pigeon Detectives.