Hør omkvædet til Run My Heart. Prøv på ikke at synge ”can't start a fire without a spark”

Romantiske sange pakket stort ind i firsernes pop-tankegods. Så enkelt kan Twin Shadows andet album beskrives. Her er himmelstræbende omkvæd, lilletrommer og håndklap med uendeligt stort rum på, sødmefyldte leads, brede FM-synths og rivende plastic-rock-guitarer. Men der anes også en inspiration fra (nu-)tidens popmusik, eksempelvis i det smadrede, hiphop-inspirerede beat på You Call Me On.

Det er helt klart smægtende og forførerisk, det her album og bestemt ikke uden charme, men husker man stadig firsernes værste pop-øjeblikke med gru, bør man holde sig langt væk. Five Seconds lyder som om en ultrapoppet version af, at Sisters of Mercy har skrevet en popsang, hvilket faktisk er lidt fascinerende. Ikke alle sange er dog lige mindeværdige, men her er mange gode omkvæd.

Kernen i Confess er nok, at man skal købe og elske den patos, der følger med de stilmæssige lån fra fordums tid. Kan man det, får man det for vildt med Twin Shadows læderjakkeklædte, midnatsblå og spændstige popsange.