Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Bog

The Rolling Stones
The Rolling Stones 50 år

Nyt Nordisk Forlag | Udkom 12. juli 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Autoriseret fotografisk pragtværk om halvtreds års-jubilarerne

Konceptet er enkelt og formatet stort. Først et forord fra hvert enkelt nuværende medlem af bandet over for et helsides portrætfoto. Og så ellers, over godt 350 sider, et overflødighedshorn af snapshots fra historien om det britiske rockband, som af mange er blevet kaldt verdens største, og som i denne måned kan fejre halvtreds års jubilæum for deres allerførste, officielle koncert.

Den fandt sted på The Marquee Club i London den 12. juli 1962, og herfra er bogens allerførste foto naturligvis hentet. Stoffet er ikke inddelt i kapitler, selvom indholdsfortegnelsen nyttigt nok fortæller, på hvilke sider der skiftes til et nyt årti. 1960'erne er med næsten 200 sider absolut den fyldigst dokumenterede periode - og det på trods af, at de 75 sider som dækker det efterfølgende årti faktisk rummer de fotografier, hvor bandet tager sig allersejest og mest arketypisk rock'n'roll-agtig ud.
 
Der bydes på såvel koncertfotografier og backstage-situationer som pr-billeder og koncertplakater; fra historiske karrierehøjdepunkter som "The Rolling Stones Rock & Roll Circus"-showet i '68, mindekoncerten for Brian Jones i Hyde Park i sommeren '69 (Mick: "showet med den absolut dårligste lyd, vi nogensinde har lavet"), den fatale koncert på Altamont Speedway i Californien senere samme år og videre helt frem til "A Bigger Bang-turnéen" i 2006-08.

Og så alle de sigende sideskud: luftfoto over masserne ved Knebworth House i august '76, Keith Richards henslængt på stolerækkerne i Arizona Veterans Memorial Colliseum i november '65 (Keith: "Vi optrådte i over 30 byer på fem uger. Ikke så mærkeligt, at jeg tager mig en lille slapper på dette billede") eller udsigten fra Charlie Watts trommesæt en aften i New York i sommeren '65 (Charlie: "Her kan I nogenlunde se, hvordan min udsigt har været de sidste 50 år ved koncerterne").
 
Valuta for pengene
 

Hele herligheden - og herligt er det vitterligt - ledsages af bandmedlemmernes egne bemærkninger, hvorved bogen antager karakter af en eksemplarisk førstehåndsberetning, ovenikøbet af smagfuldeste slags: vi taler noget så selvmodsigende og ironisk som en smuk coffee table-bog om nogle makkere, som i sin tid repræsenterede alt, hvad der netop ikke var pænt og borgerligt i denne verden. Det kan man så smile lidt over, mens man bladrer igennem de over tusind fotografier taget af navne som Dezo Hoffman, Philip Townsend, Jean-Marie Périer, Gered Mankowitz og vor egen Bent Rej.
 
De 352 indbundne og i sagens natur gennemillustrerede sider koster knap 400 kroner, og der er valuta for pengene; når forlaget i en pressemeddelelse kalder bogen "den definitive fejring af The Rolling Stones 50 års jubilæum" og "et must for fans af verdens bedste rockband" - ja, så fristes man sgu til at give dem ret.

Fra karrierens senere år imponerer ikke mindst billederne af bandets ekstravagante scenekonstruktioner - se for eksempel skuddene fra Copacabana, Rio De Janiero, den 18/2-2006 eller Don Valley Stadium i Sheffield den 27/8 samme år. Og skal man påtage sig den umulige opgave at udpege et enkelt højdepunkt blandt det omfattende fotografiske materiale, ville et bud være Keith Richards rygende en cigaret uden for sit nedbrændte landssted Redlands i West Sussex i sommeren '73. Det, kære venner, er rock'n'roll.
 
Helt enkelt: denne her skal stå på hylden ved siden af Keith Richards' underholdende selvbiografi fra 2011, og så mangler vi bare lige et bokssæt med outtakes fra 1968-73 for at gøre fødselsdags-stemningen fuldendt.

Følg The Rolling Stones tryk på hjertet

The Rolling Stones: O2 Arena, London
26-11-2012 (anmeldelse)
Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

Rolling Stones: 365 Days (Bog)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Badges 38 mm
TILBUD: 49,00 kr. 10,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Bar Stool
Kr. 499,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (BluRay)
Kr. 199,00
Køb på GAFFA Shop
Rolling Stones: Charlie Is My Darling (DVD)
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce

GAFFA Plus

Oplev Rolling Stones i London
Billetterne blev udsolgt på få minutter til The Rolling Stones koncert i Hyde Park. GAFFA Plus har fået fat i et begrænset antal og inviterer nu på musikrejse til London til en formidabel pris.
Fra 4995,-
Annonce