Purity Ring
Shrines
4AD |
Udkom 23. juli 2012 | GAFFA | 4 stjerner | |
| Læserne |
|
Endnu ikke anmeldt af læserne |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Popmusik, det er lige til at blive brony af
Den canadiske duo begår en blanding af r&b, tyggegummipop, crunket hiphop og iskolde firsersynths. Det lyder som witchhouse begået af My Little Ponies, og det er positivt ment! Megan James har en charmerende vokal og Corin Roddick, som begår musikken, har et godt øre for stemninger.
Denne signatur gik ret meget på røven over de to første numre Crawlersout og Fineshrine, som begge er enormt gode bud på popperler til folk, der godt kan lide at græde lidt, mens de ryster booty i super-slowmotion. Ikke at Purity Ring har opfundet den dybe tallerken. Alle elementerne er hørt før: De pitchede vokaler, de sidechainede, langsomt voksende synths, de pitchede crunk-snares og så videre, men man kan komme langt med en effektiv brug af sin musikalske palet og tonsvis af charme.
Til gengæld har duoen så også fundet sig så godt tilpas i deres kunstneriske strategi, at man godt undervejs kan savne nogle musikalske afstikkere, nogle vildskud på det næsten alt for fokuserede debutalbum.







Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.