Det seneste vidunderbarn, ankommet til USA fra Cuba: jazzpianisten Aruán Ortiz

Den cubanske jazzpianist Aruán Ortiz er et af de nye, interessante navne på den vitale Brooklyn-scene. Han har spillet med Terri Lyne Carrington, Esparanza Spalding, Lionel Loueke, Jerry Bergonzi og Stefon Harris blandt andre. Men det er – trods disse meritter - mere interessant at møde ham i eget regi på dette hans eget album og sammen med en sublim kvartet der foruden ham selv består af guitarisen David Gilmore, bassisten Rashaan Carter og trommeslageren Eric McPherson.

Sammen med dem udfolder Ortiz et flot potentiale - ikke bare som komponist og arrangør, men også som pianist. Man forstår på den baggrund, hvorfor han i Brooklyn kaldes "the latest Cuban wunderkind to arrive in the United States." Hans album bærer præg af, at de fire musikere "fortæller hver deres historie," og af at disse bindes sammen til en fælles fortælling. De fire spiller således med afsæt i hver sin struktur, men forenes i passager. Musikken er således fri af konventioner og dog bundet sammen af et kollektivt ønske om at udtrykke noget større. Albummet er komplekst og nyskabende, selv om kapelmesteren åbenlyst står i gæld til forbilleder som Hermeto Pascoal, Bill Evans og Carlie Parker.