Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / Live / Fredag d. 20-07-2012 kl. 10:41

Burhan G
Grøn Koncert 2012, Kolding,
torsdag d. 19. juli 2012

Anmeldt af Mikkel Asferg Andersen
Foto: Allan Ringgaard
GAFFA
2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner2 stjerner
2 stjerner
Læserne
4,00 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Lige så kedeligt som vejret

Grøn Koncert 2012 startede i den gråsorte ende af farveskalaen, da Burhan G indledte den første koncert på denne 30 års jubilæumskaravane. Man øjnede ellers enkelte solstråler over den våde koncertplads, men de forsvandt i samme øjeblik, Burhan G overdøvede tordenbragene i baggrunden. Så var der hverken vejret eller musikken at glæde sig over, for Burhan Gs koncert var lige så kedelig som den danske sommer.

Sættet blev både åbnet og lukket med et rocket instrumentalstykke, der slet ikke matchede Burhan Gs bløde udtryk, hvorfor det i mine ører virkede forvirrende. Det samme er hans blanding mellem overdrevet imødekommenhed og en tilbagelænet, nonchalant attitude. Det er som om, han ikke helt kan finde ud af, hvilken vej han skal gå – og så ender han i mine øjne som en blanding af klicheer. Og Burhan Gs optræden var da også spækket med elementer, de fleste koncertgængere har stiftet bekendtskab med utallige gange før. Fremført på den lidt sleske Burhan G-facon fik vi de fleste af de kendte tricks i form af storladne, selvpromoverende visuals fra tidligere optagelser, solbriller i regnvejr, en hånd for hjertet, et halvt nummer i bar mave og ikke mindst den efterhånden alt for slidte musikersætning: "Lad os holde en fest".

Alt dette, der trods alt fungerede for dele af publikum, blev tilmed udfordret af vejrgudernes drillerier. Allerede under "Hvor er du?" åbnede sluserne for enorme regndråber og haglkugler, og få linjer inde i "Søvnløs" røg strømmen endda i et par minutter. Burhan G og bandet spillede efter en kort pause videre, så vejrforholdene skal selvfølgelig ikke ligge dem unødigt til last – men det satte selvsagt et vist aftryk på helhedsoplevelsen.

Det ti numre lange sæt bød på et enkelt nyt nummer i "Din for evigt".  Det forsætter umiddelbart i samme rille som den selvbetitlede 2010-udgivelse, så der var intet nyt under strålerne i Kolding. Og når de klareste lyspunkter under koncerten kom fra lynene på himlen, er det svært at nå op over to stjerner. Til det var det simpelthen hen en alt for kedelig blanding af polerede klicheer, hult klingende snakke til publikum og sjusket artikulation i et sæt, hvor numrene ikke differentierede sig særligt meget fra hinanden.

 

Følg Burhan G tryk på hjertet

Burhan G tager på turné
08-04-2013 (nyhed)
Burhan G: Store Vega - København
15-04-2011 (anmeldelse)
Tip en ven
2 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Helt enig i ovenstående anmeldelse. Men en ting der ikke bliver nævnt er lyden. Der hvor jeg stod (ca. midt for et stykke op foran) var lyden mildeste talt elendig!! Bassen var alt for voldsom og bandet overdøvede til tider Burhan.
0
Lyden ved netop Burhan G koncerten i Århus ( lørdag den 21. juli ) var til gengæld fremragnede. Koncerten var måske ikke helt så god som præstationen til Rock Under Broen( som var spitze !! ) men helt sikkert til 4 stjerner..

Log ind for at kommentere.