Anmeldelse / Live / Fredag d. 20-07-2012 kl. 11:05

Nephew
Grøn Koncert 2012, Kolding,
torsdag d. 19. juli 2012

Anmeldt af Mikkel Asferg Andersen
Foto: Allan Ringgaard

GAFFA		4 stjerner
Læserne		5,80 stjerner i snit (efter 5 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Trængte til at blive støvet af

Nephew er tilbage efter to års stilhed, uden at der er sket det store. Alt var ved det ved gamle, da Simon Kvamm på sin vanligt halvmystiske facon entrerede scenen med et håndklæde over hovedet, mens resten af bandet anonymt tog plads bag instrumenterne. Frontmanden var som altid oplagt og kommunikerede fint med publikum, men bandet skulle som helhed bruge den første halve time på at spille sig varme. End ikke en opdateret "Superliga" gjorde det store indtryk på et efterhånden mættet publikum, selvom smilene bredte sig på de jyske munde ved linjer som "Ole Henriksen er glad / Jesper Kasi er flad", "SF er død / Bertel elsker risengrød" og "Paradise Hotel er blevet stort / men det er stadig noget lort".

Senere fik en lidt mere rocket "Worst/Best Case Scenario" et åh-baseret tillæg i omkvædet, hvilket til dels fungerede – men det var først i sættets syvende nummer, "Igen & igen &", at Nephew endelig løsnede helt op og lød lidt af fordums styrke.

Flot visuelt arbejde

Efter "Igen & igen &" præsenterede de rutinerede nevøer det nye "Klokken 25", der med en typisk Nephew-lyd handler om et lidt for planlagt parforhold. Herfra gik det tilbage til "Interkom Kom Ind"-pladen med landeplagen "Mexico ligger i Spanien", inden "Police Bells & Church Sirens" satte skub i sagerne.

Nephew kan stadig stable en fest på benene, også i det mudrerede fundament foran Grøn Scene, men de viste det bare kun i glimt. Samspillet var lidt for støvet til for alvor at fange de tilbageværende, selvom det lykkedes med "007 Is Also Gonna Die". Til gengæld fungerede de visuelle effekter godt gennem hele koncerten, hvor både storskærmen til venstre for scenen og i alt ti skærme på scenen præsenterede en flot blanding af livebilleder – krydret med de grafiske elementer fra gruppens albums.

Under ekstranumrene virkede "Hjertestarter" ret kedelig og langtrukken, inden L.O.C. satte gang i "Hospital", og i fællesskab med Simon Kvamm sørgede han for en ordentlig afslutning på en halvlunken koncert. Nephew har stadig noget at byde på, men af comebackets fire tildelte stjerner skal Simon Kvamm tilskrives den ene. Han formåede egenhændigt at sætte gang i publikum og sparke hitparaden i den rigtige og mere livlige retning, når det blev for kedeligt. Og det var nødvendigt, for det lød som om at Nephew efter to års pause trængte til at blive støvet af.