Post-pubertær psykedelika uden megen mål og mening

I 2009 flyttede idag 20-årige Lasse Bækby Buch fra København og ud på landet og begyndte at lave musik. Om der også var betydelige mængder hallucinogener involveret skal her være usagt; man kunne dog godt få det indtryk, når man lytter til de to udgivelser, den unge mand med det særprægede kunstnernavn nu sender på gaden. De to album udkommer digitalt og i et stærkt begrænset oplag på kassettebånd.

Det er nu heller ikke sikkert, at der bliver behov for mere end et lille oplag, for at høre Buch give den som frugthat eller som sit eget akavede selskab må siges at være en sonisk oplevelse, som er mere udfordrende, end den er berigende eller medrivende.

Inspirationen fra navnlig Zappa og Captain Beefheart er oplagt, selvom Buch også gør sig i enkelte dansksprogede "sange", herunder "Han Som Hun Var Ude At Bo I Skyen". Sidstnævnte er samtidig et sted, hvor det bliver tydeligt, at vi på disse optagelser er tættere på en beruset efterskoleelev med en båndoptager end på Frank Zappa. Men lad nu det ligge.