Nas
Life Is Good
Universal Music / Def Jam |
Udkom 23. juli 2012 | GAFFA | 5 stjerner | |
| Læserne |
|
4,00 stjerner i snit (efter 3 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Livet er fyldt af historier. Brug en time på at lytte på Nas'.
No introduction. Det er første track på Nas' 10. studiealbum, og det er ret sigende for hans position. Der er ingen grund til at begynde på den lange forklaring, for de, der rører bare en smule i hiphop- og rapgryden, ved udmærket godt, hvem Nas er. Efter en pause fra soloudgivelserne har Life Is Good nu set dagens lys, og tak for det. Det er et rigtig godt bevis på, hvorfor Nas er et fast kapitel i de imaginære raplærebøger.
Albummet fungerer lidt som et tilbageblik, en afsked til et forlist ægteskab, gode råd til næste generation og om, hvordan det er at blive ældre uden rigtigt at føle, man bliver det. Og hvor klichéfyldt det end lyder, så fungerer det rigtig godt, for det hele bliver fortalt og leveret på en interessant og talentfuld måde. Det er, som om Nas' flow er blevet strammere og skarpere end tidligere, og lyrikken er fortællende og fængende og fungerer som biografiske historier uden at blive moraliserende, flade eller bedrevidende.
Producerholdet er sat med Salaam Remi og NO I.D. i spidsen, og de har skabt et univers, der både kan være storslået og symfonisk og minimalistisk og tørt – alt efter hvad ord og stemning byder. Og det er måske nok det, der gør, at albummet bliver nødt til at køre igen og igen, for musikken er i høj grad med til fortælle historierne mere end bare at være et tæppe, der pakker vokalen ind. De mange features er også velvalgte, og tilføjer andet og mere end bare en masse fancy samarbejder. Life Is Good – lyt og lær.











25-07-12 16:07
26-07-12 23:17
YEAHH.
28-07-12 14:14
06-08-12 14:08
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.