Varme og venlige fortolkninger uden påtrængende nødvendighed

Jackson Browne er en fin sangskriver, og det var han allerede som ganske ung, da han leverede sange til Nicos debutalbum og siden udsendte sit som 24-årig. Det var også allerede '66, Browne første gang mødte Penny Nichols over en cigaret i en baggård. På den led giver det god mening, at Nichols nu udsender en samling fortolkninger af Brownes tidligste sangsskriver-meritter, herunder adskillige numre fra debutpladen, og endda har fået komponisten selv til at medvirke på en duet i Song For Adam.

Herudover kan det dog være lidt vanskeligt at få øje på den påtrængende nødvendighed af denne samling fine, men også lidt ferske bedstemoder-versioner af allerede kanoniserede sange. Og så åbnes der ovenikøbet med med These Days, som Nico fortolkede så distinkt tilbage i '67. Nichols synger lidt som en smårusten Moe Tucker og spiller udmærket akustisk guitar, og med denne signaturs forkærlighed for elskelige hippiebedstemødre - nej, ikke på dén måde - kan det trods alt ikke blive til mindre end fire stjerner.