Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Mads Wæhrens & Bjørn Friis Thomsen
Situationer

Rillbar Distribution | Udkom 27. august 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner4 stjerner
4 stjerner
Læserne
Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes     WiMP     Music Unltd

Synergien udebliver på følsomme fortolkninger af Bjørn Friis Thomsens digte

Dét vadested, hvor populærmusik og litteratur flyder ind over hinanden, er ofte et interessant sted at opholde sig. Det er også farefuldt farvand, for der er langtfra nogen sikkerhed for, at parringen mellem musik og lyrik afføder noget større end enkeltdelene tilsammen, at der opstår synergi.

Det er eksempelvis – og desværre – kun i begrænset omfang tilfældet her. Det er ellers ikke fordi Wæhrens ikke er en følsom fortolker; noget, han også tidligere har bevist på 2008-udspillet Flodens Hemmelighed, hvor han udlagde udvalgte tekster af Henrik Nordbrandt. Med hjælp fra blandt andre cellisten Morten Svenstrup (Under Byen), sangerinden Solveig Sandnes og multiinstrumentalisten Prins Nitram fremspilles på den aktuelle plade et stemningsfuldt og organisk klangunivers omkring en række faktisk ret fine digte.

Desværre bliver det ofte ganske enkelt for tydeligt, at vi har at gøre med netop digte og ikke sange, og med få undtagelser (Torvegade, for eksempel) løfter de fjorten skæringer sig ikke over indtrykket af inciterende vignetter.

Tip en ven
0 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:

Log ind for at kommentere.