+ Sætliste
- Do It Again
- Little Honda
- Catch a Wave
- Hawaii
- Don't Back Down
- Surfin' Safari
- Surfer Girl
- It's OK
- You're So Good to Me
- Getcha Back
- Then I Kissed Her (The Crystals cover)
- Please Let Me Wonder
- Come Go with Me
- Why Do Fools Fall in Love (Frankie Lymon & The Teenagers cover)
- When I Grow Up (to Be a Man)
- Darlin'
- Mona
- The Night Was So Young
- Cotton Fields
- Be True to Your School
- Ballad of Ole' Betsy
- Don't Worry Baby
- Little Deuce Coupe
- 409
- That's Why God Made the Radio
- I Get Around
- In My Room
- All This Is That
- Good Timin'
- Sail on, Sailor
- Spring Vacation
- California Dreamin' (The Mamas & the Papas cover)
- God Only Knows
- Sloop John B
- Wouldn't It Be Nice
- Good Vibrations
- California Girls
- Summer in Paradise
- All Summer Long
- Help Me, Rhonda
- Rock and Roll Music (Chuck Berry cover)
- Do You Wanna Dance? (Bobby Freeman cover)
- Surfin' USA
- Ekstra
- Kokomo
- Barbara Ann
- Fun, Fun, Fun
» The Beach Boys
nyheder
- Brian Wilson tvivler på genforening med Beach Boys
- Dårlige vibrationer hos Beach Boys
- Ekstra billetter til The Beach Boys i Århus
artikler
- Ramones: Do You Wanna Dance?
- Filmanmeldelse: Beautiful Dreamer – Brian Wilson and the Story of SMiLE
- Mesterligt favntag med pophistorien
anmeldelser
- The Beach Boys: That's Why God Made The Radio
- The Beach Boys: The Smile Sessions, 2 cd
- The Beach Boys: Slottet, Horsens
The Beach Boys
The Beach Boys
Amfiscenen, Århus,
onsdag d. 1. august 2012
| GAFFA |   |
4 stjerner |
| Læserne |
  
|
4,70 stjerner i snit (efter 10 stemmer) |
| Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor. | ||
Stillestående stranddrenge i hæderlig hitparade
Der er i enhver forstand langt fra den californiske solkyst i de tidlige tressere til Århus på en gråmeleret sommeraften anno 2012. Og - eftersom hovedattraktionen ved 50-års-jubilarerne i genforenede Beach Boys stadig er de samme gamle naivistiske pop-, rock'n'roll- og doo-wop-sange om biler, piger og lørdag aftener - også så langt, at det i høj grad er et åbent spørgsmål, om gruppen i aften vil leve op til den noget dristige titel på sidste års comebackalbum: That's why God made the radio.
En dansk digter har engang skrevet om Brian Wilsons "drømmeløse søvn pakket ind i hvide pillers kunstige vat" med henvisning til kapacitetens mangeårige kamp med depression og misbrug. Nuvel, i aften er han så pakket ud af vattet og sidder bænket bag et hvidt flygel i scenens venstre side. Han spiller dog - med markante undtagelser - en relativt tilbagtrukken rolle i aften.
Indimellem er man i tvivl, om han er faldet i søvn - og andre steder træder han alvorligt i karakter og sætter aftenens mindre fortættede stunder i relief mens han leverer højdepunkter som "Heroes & Villains" fra "Smile"-projektet og naturligvis "God Only Knows". Her sitrer skrøbeligheden, alvoren og tvivlen, som aldrig får lov at komme til orde i aftenens frontfigur Mike Loves veloplagt leverede itonesættelser af drømmen om den uendelige lørdag aften.
Hæderlig hitparade
Helt overbevist bliver man da heller ikke af aftenens første håndfuld up-temposange, omend de grånende herrer for alvor finder formen allerede i aftenens tredje nummer, "Catch a Wave", som i aften også inkluderer en dejligt karnevalesk orgelsolo. Og sange....dem får vi mange af over aftenens lige knap to en halv time lange show. Et par og fyrre, faktisk, for der formelig stormes gennem bagkataloget, og ikke et væsentligt hit fra de sidste halvtreds års bagkatalog forbigås. Hertil kommer blandt andet en veludført og logisk, men måske ikke strengt nødvendig coverversion af The Mamas & the Papas signatursang "California Dreaming" og en tilsvarende fint udfoldet version af The Crystals "Then I Kissed Her".
Mike Love binder løjerne sammen med små hyggelige bemærkninger og iagtagelser a la "Er der nogen af jer mænd i aften, der har prøvet at elske en bil?", "I er et dejligt publikum - et Doo-wop-agtigt publikum" og, efter nogle hurtige sange: "Nu har vi brug for en pause efterfulgt af en siesta...eller vi kan gå på kompromis og spille en slow dance...dedikeret til de danske kvinder her i aften".
Jo, han er en charmetrold, bandet spiller glimrende og måske væsentligst; hovedpersonerne beviser at de stadig kan løfte det vokalarbejde, som alle dage har været gruppens adelsmærke. Ikke desto mindre forekommer det sigende for hele seancen, at stemningen blandt publikum er positiv, afslappet...og en smule adspredt. Fra taget og vinduerne i kunstmuseet Aros på koncertområdets højre side kigger talrige museumsgæster med.
Mellem apati og engagement
Men lad os nu være ærlige: det er primært på grund af Brian Wilsons tilbagetrukne tilstedeværelse på scenen, at vi i aften er knap 5000 mennesker til næsten udsolgt koncert på den iøvrigt udmærkede lokalitet, og ikke til eftermiddagskoncert på en provinsfestival. Og i aften veksler samme Wilson imellem at virke interesseret og decideret apatisk, når han da ikke lige i enkelte kraftpræstationer leverer aftenens højdepunkter.
Køber man præmissen - altså rendyrket og mestendels harmløs nostalgi - må det dog rimeligvis tilføjes, koncerten også som helhed leverer varen og tilsyneladende tilfredsstiller de fremmødte, og to en halv times uafbrudt hitparade fra en flok ældre herrer må vel også kaldes valuta for pengene.
Excentrikeren Wilsons indspark i aften er inde at røre ved noget ømt og almenmenneskeligt, mens en stor del af det øvrige sæt har karakter af regulært, anakronistisk museumsstykke, uanset hvor veloplagt og -spillet det så ellers er. Skal man være diplomatisk, kan man sige at begge dele har deres berettigelse.
Følg The Beach Boys tryk på hjertet
02-08-12 08:07
Hvor blev jeg glædelig overrasket! Lige fra starten oplevede jeg en gruppe som kom for at spille rock, med glimt af pop. At Brian Wilson ikke var helt på toppen var ganske ligegyldig, i det den store stab af musikere kompenserede rigeligt! Desværre var netop Brians´ tilstand grunden til at altid utroværdige Thomas Treo fra Ekstra-bladet gav koncerten bundkarakter.
Han tog overhoved ikke standpunkt for musikken. Dette kan skyldes at Thomas Treo (også kaldt anmeldernes svar på "Amagermanden"), af tidsmæssige grunde skrev anmeldelsen før koncerten.
02-08-12 11:26
02-08-12 12:08
Jeg have en kammerat med som normalt sværger til Hendrix,Dylan, Beatles og Stones. Han var chokeret, og umådelig glad, over den høje kvalitet, som kendetegndede koncerten!
02-08-12 12:24
02-08-12 13:12
EBs anmeldelse er hængt op på Brian Wilsons skrøbelige (næsten sølle) tilstand, men sådan har det jo været de sidste små 40 år, og bare det at han turnerer må næsten siges at være et mirakel. Mike Love er bestemt den dårligste sanger af de oprindelige BB, men han er den eneste der forsøger at være frontmand og skabe kontakt med publikum, og det skal han have tak for. Al Jardines stemme har holdt sig forbløffende godt, men han var her ligesom på pladerne ikke anvendt specielt meget til leadvokal. Heldigvis fik vi dog Help Me Rhonda, California Dreamin' og Then I Kissed Her. Ellers manglede jeg højdepunktet fra den nye plade, From There To Back Again.
Jeg var glædeligt overrasket at immervæk valgte at spille så mange halv-obskure sange, fx All This Is That og Marcella (fra Carl & The Passions), It's OK (fra 15 Great Ones), Good Timin' (fra L.A.) og Sail On, Sailor (fra Holland), men ellers manglede jeg desværre en del af de meget stille sange, som vist ikke nyder Mike Loves gunst, da han foretrækker hitparaden. Men hvor ville det have pyntet med noget fra Surf's Up, især titelnummeret, Love You og noget mere fra Sunflower.
At dømme på publikummets demografiske sammenhæng, ville de nok heller ikke have sat den store pris på de mindre sange.
Darian Saranaja, fra Wondermints og Brian Wilsons band, sang ganske rigtigt en helt forrygende udgave af Darlin', hvor han i næsten skræmmende grad lød som afdøde Carl Wilson. Han burde have sunget nogle flere. Wondermints kan i øvrigt kraftigt anbefales, prøv fx denne http://www.youtube.com/watch?v=ncakqjoH-hY
Falsetleaden, der indtil 1966 blev varetaget af Brian Wilson inden hans stemme blev smadret, blev her ligesom på Wilsons egne turnéer varetaget af Jeff Foskett, men jeg synes ærligt talt hans stemme er en smule fesen i forhold til både Brians og Carls oprindelige falsetter.
Sidst skal lige tilføjes at der er flere fejl i den vedhæftede sætliste, der ligner den falske sætliste, der har været i omløb på setlist.fm i flere tilfælde.
De spillede ikke den afskyelige Summer in Paradise, Spring Vacation og desværre heller ikke hverken Mona eller The Night Was So Young.
Som et plaster på såret er her et link til Mona, med skøn lead af Dennis: http://www.youtube.com/watch?v=oTFOu8lSoYs
02-08-12 13:37
Det er da muligt at Brian Wilson ikke var på sit højeste, men hva, det har han jo ikke rigtig været siden midt 60'erne. Rent scene mæssigt - ikke musik mæssigt. Men han gjorde det dæleme godt igår. Han sang og spillede godt, når man tænker på hans alder og fortid med depression og stoffer. Og nu har han jo heller aldrig været vild med at optræde eller give interviews, så giv manden en chance! Den mand har virkelig spyttet nogle fantastiske og geniale numre ud i tidens løb! Især fra både Pet Sound og Smile.
Det eneste som jeg synes kunne have været toppen af kransekagen, ville være hvis de havde haft storskærm, både for dem nede bag i, men også for at kunne have Carl Wilson og Dennis Wilson med, ligesom de gjorde i CA da de åbnede deres tour. Hold da op, det gad jeg godt have set. Men måske Mike Love ikke var så vild med at få bragt festen "så langt ned".
Kunne have været fedt at høre Dennis synge forever sammen med Carl.
Er så glad for at jeg købte den billet - den bedste oplevelse nogen sinde! Tak for at fantastisk show!
02-08-12 14:06
02-08-12 14:39
02-08-12 17:06
02-08-12 19:35
Jeg synes, at dem oppe på scenen leverede en kraftfuld og engageret indsats. Jeg har den allerstørste respekt for Brian Wilson og hans version af "God Only Knows" var ét af aftenens højdepunkter.
Det er Mike Love, der laver sætlisten til alle koncerterne, så jeg havde på forhånd mine bange anelser. Jeg holder meget af al gruppens musik, men jeg kan godt lide at høre nogle af de mere sjældne sange, så jeg blev ikke skuffet. "California Saga", "Marcella", "Ballad of Ole' Betsy" - spændende valg.
En enkelt eller to sangefra den nye CD ville have været prikken over i'et.
Som svar til kommentaren ovenfor kan jeg fortælle, at der ifølge Mike Love kommer en Live-DVD og Live-CD, ligesom der vil blive udgivet et større boxsæt for at fejre gruppens flotte jubilæum. Endelig bliver en masse af deres CD'er genudgivet i remasterede udgaver på CD samt på vinyl.
02-08-12 19:39
02-08-12 20:06
I.f.t. Gaffas anmeldelse, og anmeldelser generelt, skulle man måske se lidt anderledes på koncertanmeldelser. Som anmelderen selv skriver: Køber man præmissen... Selvfølgelig køber man præmissen, når man vælger at give 600 Kr for en Beach Boys billet. Man ved de er gamle og måske knap så spælske på en scene (Jeg synes nu der var masser af gang i den og sjove indslag), man ved Mr. Wilson ikke er i fysisk topform og man ved de kommer til at en spille hitparade af sange om sommer, sol og piger. Det er præmisserne, og bandet leverede 110% efter min mening. Det kan man ikke kalde "stillestående" eller "hæderligt", med mindre man er gået til koncert med et band, man aldrig har hørt om før og forventer at bliver blæst bagover af overraskelse.
Måske skal koncerter anmeldes af nogen, der har købt! billet af interesse og som kan vurderer indsatsen ud fra præmissen.
Dette er ikke ment som et surt opstød eller en kritik af Hr. Stunk hæderlige anmeldelse men bare som en tanke i forhold til anmeldelser gennerelt.
Mvh
02-08-12 20:17
02-08-12 21:45
02-08-12 22:42
02-08-12 22:50
1. Do It Again
2. Little Honda
3. Catch a Wave
4. Hawaii
5. Don’t Back Down
6. Surfin’ Safari
7. Surfer Girl
8. You’re So Good To Me
9. Then I Kissed Her
10. Please Let Me Wonder
11. Wendy
12. Getcha Back
13. Marcella
14. Come Go With Me
15. Why Do Fools Fall In Love
16. When I Grow Up (To Be a Man)
17. California Saga: California
18. Darlin’
19. Be True To Your School
20. Ballad of Ole’ Betsy
21. Don’t Worry Baby
22. Little Deuce Coupe
23. 409
24. Shut Down
25. I Get Around
26. In My Room
27. Sail On, Sailor
28. Heroes and Villains
29. Good Timin’
30. All This Is That
31. Thats’s Why God Made the Radio
32. Cotton Fields
33. God Only Knows
34. California Dreamin’
35. Sloop John B
36. Wouldn’t It Be Nice
37. Good Vibrations
38. California Girls
39. All Summer Long
40. Help Me, Rhonda
41. Rock and Roll Music
42. Do You Wanna Dance?
43. Surfin’ USA
Ekstranumre:
44. Kokomo
45. Barbara Ann
46. Fun, Fun, Fun
03-08-12 13:15
Der er kommer formentlig en DVD-optagelse af deres marathon-optræden i Amfiteatret, Red Rocks i juli-måned. Inkl. Carl/Dennis-hyldesten m. 'God Only Knows' og 'Forever' (hvor afdøde Carl vist synger med på storskæm).
Fantastisk at dette lille mirakel bliver dokumenteret! Det store scoop ved genforeningen, er dog efter min mening at høre Wilson/Jardine sammen igen. Fint at Wilson og Love er fine venner, men disse live-shows er også plaget af kompromisser, hvor surf-tunes og teenage-symfonier til Gud går hånd i hånd. 2 numre fra 'Smile'?? Ingen 'Surf's Up' eller 'Wonderful', men i stedet 'Kokomo' og 'Hawaii'? Det lugter langt væk af at ingen vil være uvenner fætter Love.
I den optik er Wilsons egne koncerter overlegne og konsistente - ligesom jeg desværre må indrømme at hans egne sene soloplader, er langt mere interessante end Beach Boys' nyeste (kan kun nævne 4 numre som er på WIlson-niveau - igen, kompromisser).
Men hvis det var al det der skulle til, for at få drengene sammen igen, så fred være med det. Det ultimativt vigtigste 60'er-band, med en markant moderne komponist som bagmand, skal selvfølgelig have lov til evigt at bade i solskin til deres dages ende. Let it shine.
03-08-12 13:49
Diskussionen (når folk er enige eller uenige med anmelderen) strander gerne på, om en anmeldelse skal være OBJEKTIV eller SUBJEKTIV. Det er selvfølgelig omsonst, en anmeldelse er altid subjektiv.
Til gengæld kan man godt forvente at anmelderen – på tværs af egen smag eller fordomme – vurderer på, om kunstneren lever op til sin præmis, eller rettere den præmis som en typisk billetkøber har efter at have lagt xxx kr. Den præmis er utrolig nem at spore sig ind på, om det er Metallica, Gaga eller Beach Boys efter 50 år.
Anmeldelser (film, bøger, kunst musik) er dybest set en købsguide (i koncertsammenhæng dog med tilbagevirkende kraft) - og Elands kriterie er central for anmeldelsens værdi som sådan.
04-08-12 13:50
Prøv at læs denne: http://www.information.dk/307267
Log ind for at kommentere.
Klik her for at oprette en profil på et øjeblik.