Anmeldelse / Live / Lørdag d. 04-08-2012 kl. 13:32

BliGlad
Danmarks Grimmeste Festival, Aarhus,
fredag d. 3. august 2012

GAFFA		4 stjerner
Læserne		Endnu ikke anmeldt af læserne
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Kærlighedskarma til Skovfolket

BliGlad er synonymt med dansk reggae i den lette ende af skalaen. Ikke fordi teknik, tekst og melodi er underlegent, men fordi det er ubekymret, blottet for dystre og politiske emner. Navnet er malende og manende, og stemningen er præcis som den skal være; overstadig, tangerende til det lalleglade. De er et tilbagevendende indslag på Danmarks Grimmeste Festival, og er som altid en sikker publikumssucces.

Denne aften står der et ni mand højt orkester på scenen. Daniel Plon på guitar, Kasper Brinck på trommer, Max Buthke på percussions og kor, Kristian Nordentoft på bas og Benjamin Lesak på keys. Derudover er der rekrutteret et lille blæserensemble til at pifte oplevelsen op: To saxofoner og to trompeter, der får masser af plads til at sætte deres præg. Tilsammen danner de et sammensurium af reggae, ska, funk og electronica, der i det store og hele fungerer virkelig flot, og frontmand Christopher McLauglin fletter kompetent den røde tråd ind i lydbilledet.

Sætlisten er nogenlunde som forventet. De store mainstream-hits "Dans For Satan" og "Kærlighed Til Folket" skal vi selvfølgelig have med, men tracks som " Når Skibet Går Ned", "Ullapige" og "Postbud" leveres med lige så stor gusto, og publikum er begejstrede. McLauglin er et skønt samlingspunkt for festen. Hans energi og nærvær på scenen er i selv garant for en god oplevelse, men at han så oveni kan holde den ru reggae-stemme hele vejen igennem, og ikke taber pusten af al den dansen, sikrer et generelt højt niveau.

Fordelen ved mindre arrangementer som dette, er at publikum får en sjælden mulighed for at være med helt fremme, hvor man kan få en high-five af bandet. Det udnyttes til crowdsurfing, fællessang- og dans, og såmænd også nogle publikummer på scenen. En ung pige får endda lov til at synge et helt omkvæd af "Kærlighed Til Folket" ganske solo. Følelsen af fællesskab og direkte intimt samvær holder ved langt hen ad vejen, men man mærker tydelige dyk, når de knap så energiske numre spiller – heriblandt det helt nye track, "Hjælp".

Som nævnt ovenfor får musikerne masser af plads at boltre sig på, især blæserne kommer så rigeligt til deres ret. Den 80'er-inspirerede synth får også lang snor, for lang efter min smag - det minder for meget om, da Gasolin' første gang opdagede special-effekterne på deres keyboard: Unødvendigt og irriterende overforbrug. De lange instrumentale indslag er nu alligevel skønne og for det meste særdeles kompetent udført. Problemet er bare, at BliGlad kun har tre kvarter at spille i, og selvom det er festligt med bækkener, blæs og musikere der danser på rad og række, kunne tiden godt være udnyttet bedre. Desuden har vi at gøre med et ganske ungt og meget beruset publikum, der er kommet for at høre danse-hits, og derfor slet ikke kan holde koncentrationen og gejsten på samme niveau, når der afsættes flere minutter i hvert nummer til musikalsk jam. Alle gør dog deres for at holde festen kørende, både dem på scenen og os nedenfor, så alt i alt går vi tilfredse derfra.

Egentlig skulle BliGlad have udgivet deres tredje studiealbum her i foråret, men indtil nu er det udeblevet. Det skulle der dog gerne snart blive rettet op på, for bandet har her til morgen annonceret, at de efter koncerten skrev under på en pladekontrakt, så fans skal forhåbentlig ikke vente alt for længe, inden den nye skive rammer butikkerne. Der foreligger dog ingen bud på, hvornår den kan købes, så for nu må vi væbne os med tålmodighed.