Anmeldelse / Live / Mandag d. 06-08-2012 kl. 15:31

Shaka Loveless
Danmarks Grimmeste Festival, Aarhus,
lørdag d. 4. august 2012

Anmeldt af Rebecca Thuesen
Foto: Martin Dam Kristensen

GAFFA		4 stjerner
Læserne		1,00 stjerner i snit (efter 1 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.

Melankolsk reggae – nu med rockguitar

Arkivfoto fra Spot Festival 2012

Man må enten netop være kommet ud af koma eller have boet i en hule det sidste halve år, for at have undgået Shaka Loveless' kæmpe-hit "Tomgang". Her til aften går han på scenen med et, skal det vise sig, meget kompetent backingband, hvor især guitaren får megen spilletid, og hvor tonen er utrolig melankolsk, men alligevel formår at sætte gang i publikum.

Dansk hiphop og reggae har de seneste par år bevæget sig længere og længere væk fra tidligere tiders storskrydende, overfladiske forstadsgangster-stil, og Shaka Loveless er et glimrende eksempel på tendensen. Guns, BMW'er og kællinger er skiftet ud med dybere og alvorligere emner, såsom stofmisbrug (nu som et reelt problem, frem for noget at prale med), tabte venskaber og social ulighed. Han gør det for så vidt også rigtig godt, men det er virkelig ikke feel-good musik, det her.

Bortset fra et enkelt forsøg ud i noget surf-rock holder Shaka og band stilen med meget afdæmpet og følsom lyd. Guitaren lirer et par soloer af, der godt kunne vække minder om Dizzy Mizz Lizzys "Love Is A Loser's Game", trommerne er solide, og Shaka selv synger lige så godt live som på plade. Det er pænt og en anelse poleret, og på trods af de sjælesøgende og triste emner, rammer det altså bare ikke en nerve hos denne anmelder.

Muligvis er det sentensen "Don't fix it if it ain't broken", Shaka har taget lidt for godt til sig, for nej, der er ikke noget i vejen med opskriften. Men lidt variation havde været rart. Når man i dén grad skal spidse ører for at finde ud af, om det ene nummer er slut og det andet begyndt, så er det muligvis tid til at rode lidt op i gløderne, røre i kedlen og koge ny suppe på det gamle ben. Bevares, det er rart, når en musiker har fundet sin lyd og identitet, men det betyder jo ikke, at alle numrene nødvendigvis skal være i mol.

Ser man bort fra det temmelig ensformige udtryk, er Shaka Loveless en dygtig showmand, der holder sit publikum rimelig fanget. Fornuftigt nok vælger han at gemme "Tomgang" til det sidste nummer på sætlisten, for det er det nummer folk kender og er kommet for at høre. Det betyder, at han kan slutte af med et (afdæmpet) brag, hvor publikum kommer på benene, danser kinddans med sidemanden og skråler med. En fin afslutning på hæderlige 45 minutter. Herfra håbes der blot, at debutalbummet, der udkommer til oktober, har lidt mere power gemt i sig.