Edition:  
Du er ikke logget ind  Log ind / Opret brugerCookie persondata politik for GAFFA A/S
Anmeldelse / CD

Nick Cave And The Bad Seeds
The Lyre of Orpheus/Abattoir Blues (Collector's Edition part 4)

Mute Records | Udkom 10. august 2012
Anmeldt af Espen Strunk
GAFFA
5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner5 stjerner
5 stjerner
Læserne
4,33 stjerner i snit (efter 3 stemmer)
Anmeld selv ved at logge ind og føre musen over stjernerne ovenfor.
iTunes    Spotify     WiMP     Music Unltd    GAFFA shop

Fornem genudgivelse af Caves bedste samling sange siden årtusindskiftet

Der er dem, der mener, at det kun er gået kreativt ned ad bakke for Nick Cave siden mesterlige The Boatman's Call (1997), som markerede kulminationen på, hvad sangskriveren selv har betegnet som en besættelse af at perfektionere kærlighedssangen og afdække dens anatomi.

Rigtigt er det da også, at de senere værker stritter i flere forskellige retninger end forgængerne. At dette ikke nødvendigvis er en svaghed demonstreres imidlertid for fuld udblæsning på hovedværket i 00'er-produktionen, dobbeltudgivelsen Abbatoir Blues/Lyre of Orpheus (2004), som nu er genudgivet som del af den sidste røvfuld reissues fra den produktive Cave.

Det betyder i praksis, at vi foruden dobbeltalbummet får en dvd indeholdende to liveoptagelser (kun audio), musikvideoer, en kortfilm om albummet samt to glimrende outtakes, som dog allerede er tilgængelige på uomgængelige B-Sides & Rarities. Kortfilmen – den 13. i rækken produceret særligt til reissue-serien – er med sine close-ups af talende hoveder ikke noget at skrive hjem om rent visuelt, og heller ikke alle kommentarer forekommer lige uundværlige.

Bandmedlemmerne minus Cave kommer dog også til orde, og der er begavede bemærkninger at finde om såvel lyrik ("Det har hele den her Hieronymus Bosch-ting (...) Han har den dér modstilling af det velkendte og ting, som får dig til at blive ilde tilpas") og musik: "Du aner ikke, hvad du skal stille op med denne her fucking syge, nederdrægtige... voldelige... lyd". Amen!

Følg Nick Cave And The Bad Seeds tryk på hjertet

Tip en ven
1 kommentarer. Tilføj din nedenfor.
Sortering:
0
Herudover er begge album at finde i 5.1 mix på dvd'en, ganske som det har været tilfældet på de tidligere remasters....

Log ind for at kommentere.

Annonce

GAFFA Shop

NICK CAVE AND THE BAD SEEDS: DIG LAZARUS DIG
Kr. 149,00
Køb på GAFFA Shop
Nick Cave and The Bad Seeds: The Road to God knows where/ Live at The Paradiso (DVD)
Kr. 169,00
Køb på GAFFA Shop
Annonce
Annonce